Ridning på top-10 over billigste idrætsgrene

03-03-2008 16:19

Maja Golles

Ridning ligger nogenlunde midt i feltet, når man undersøger kontingentspriser for idrætsgrene for voksne.

Det er dyrt, faktisk dyrest, hvis yndlingsidrætten hedder svæveflyvning, her er den årlige kontigentudgift på 4.372 kr. Men faktisk er denne, som den dyreste idrætsgren under Danmarks Idræts-forbund (DIF) stadig billigere end et kontigent i et kommercielt fitnesscenter - et sådan medlemskab koster nærmere de 5.000 end de 4000 kr. i årligt kontigent. Ridning er den 9. billigste idrætsgren set ud fra kontingensprisen, som vurderes til at være 440 kr. Det er DIF, der i medlemsbladet "Idrætsliv" har forsøgt at sammenligne forskellige idrætsgrenes kontingenter - om end dette kan være en svær opgave. - Det er selvfølgelig ikke helt retfærdigt at sammenligne på denne måde mellem idrætsgrenene, fordi der er så store forskelle på udgitfterne, men kontingenternes størrelser siger også noget om kulturelle forskelle mellem idrætsgrenene og traditioner, lyder det fra Hanna Britt Milling, Idrætsliv.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner