Thomas Bach Jensen
Det spillede i dag for Fitou L e. Florestan I / May Sherif (opdr. Karsten Bundgaard) og Lone Bang Larsen, der opnåede 74,688% i Grand Prix Special. Fitou L gik kraftfuldt og virkede samtidig meget lydhør og det gav en tur, hvor Lone kunne ride med et flot overblik. Eneste lille kiks var 11 ettere i stedet for 9 på sidste midterlinje.
Stævnearrangør Ulf Möller sagde på det efterfølgende pressemøde med henvisning til ryttere som Andreas Helgstrand og Lone Bang Larsen "Danskerne er de nye englændere!".
Engelske Laura Tomlinson sejrede endnu engang med sin 18-årige DV-hest Mistral Højris e. Michellino / Ibsen (opdr. Betty Rasmussen), og Laura fortalte, at hun nød, at ride det gamle Grand Prix Special program på Mistral, som havde sit første stævne siden OL i London. Også denne ekvipage havde blot en enkelt fejl og sluttede med intet mindre 81,021%.
De to danske ryttere Lisbet Seierskilde og Maria A. Andersen opnåede placering som nr. 9 og11, begge med godt 67%.
Se resulatet af klassen HER.