Grønskovlund's Romeeo solgt til Akiko Yamazaki

26-03-2018 15:08

DV-vallakken Grønskovlund's Romeeo er solgt til Steffen Peters japanske sponsor Akiko Yamazaki i Californien

Copyright Ridehesten.com
Grønskovlund's Romeeo og Maria Amaral.

Den 8-årige DV-hest Grønskovlund's Romeeo e. Skovens Rafael/ Rotspon (opdr. Kim Viberg Jensen) er solgt til Akiko Yamazaki, skriver Eurodressage. Hesten blev sidste år redet af dens portugisiske ejer Maria Pais do Amaral ved UVM i Ermelo. Oprindeligt blev Romeeo startet op af danske Jeanet Friis Wagner.

Copyright Ridehesten.com
Grønskovlund's Romeeo og Jeanet Friis Wagner.

Igennem den tyske hestehandler, Jochen Arl, der står bag flere af Akiko Yamazakis indkøb, har Maria Amaral solgt hesten til japanske Akiko Yamazaki, der er bosat i Californien og kendt som sponsor for den tyskfødte, amerikanske landsholdsrytter Steffen Peters. Det er Yamazakis plan selv at ride Grønskovlund's Romeeo, som Maria Amaral med hjælp af sin mand har uddannet til Grand Prix.

Copyright Ridehesten.com
Akiko Yamazaki.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner