Børn og ponyer i Boxen

15-10-2018 14:02

Britt Carlsen

I børnenes efterårsferie byder FEI World Cup Herning på et væld af oplevelser, også i børnehøjde. Der bliver finaler i stilcuppen, Nord-Vest Box Cup og international ponyspringning samt et stort messeområde for de købelystne

Copyright Ridehesten.com
Karoline Sloth Kjær og Kyra sejrede sidste år i Nord -Vest Box Cup.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nord-Vest Box Cup 2018 åbnede sæsonen den 29. april i Herning Rideklub, og sæsonen afsluttes ved det store internationale stævne FEI World Cup Herning i Boxen her i børnenes efterårsferie.  Nord Vest-Box Cup er en stilturnering for ponyspringryttere med det overordnede formål at fremme og belønne korrekt ridning. I år har der været endnu mere fokus på netop rytternes stil og ridning, så det nu er stilkaraktererne som overføres til  pointsystemet og ranglisten.

Børn og ponyer i fuldt firspring
Gennem året har unge håbefulde ponyryttere sprunget om point i den landsdækkende stilspringturnering Nord-Vest Box Cup, og følgende 15 U13 (pony kategori III) og 15 U16 (pony kategori II) er klar til den store finale, der springes torsdag og fredag på den enorme springbane i Jyske Bank Boxen. Finalisterne er listet op nedenfor.

Fredag og lørdag byder også på den internationale springturnering FEI Ponies Trophy, som er en europæisk turnering på højeste niveau med tre kvalifikationer (1. kval. i Danmark, 2. kval. i Frankrig og 3. kval. i Tyskland) og en finale i Mechelen i Belgien til december. Kun fem danske ryttere får muligheden for at springe kvalifikationen i Herning, og vi krydser fingre for, at Maria Langhoff (Horsens), Isabel Vang Hvitved (Birkerød), Anna Sofie Tørnæs (Holstebro), Josefine Sandgaard (Herning) og Lærke Godsk (Broby) og deres ponyer giver publikum en på opleveren og dansk succes i Jyske Bank Boxen.

Copyright Ridehesten.com
Finalen for kategori III ponyerne blev vundet af 11-årige Karoline Sloth Kjær på Kyra, og hun ses her omgivet af Casper Cassøe og sponsor (th) Jimmy Christensen, Nord-Vest Box samt springdommer Lis Mølholm Juul.

Finalister i Nord-Vest Box Cup

Nyheden fortsætter efter annoncen

U16 (kat. II)
Alberte Folman Bach/Manninard Earnán (Barthahus Rideklub/Kokkedal)
Emilie Leisgaard Schwensen/Bakkegaarden's Mrs. Magic (Kjellerup Sportsrideklub)
Una Broe-Brøndum/Clements Stardust (Næstved Sportsrideklub)
Leonora Løwe Skjold/Paddys Pet (Sportsrideklubben/Ballerup)
Cecillie Aggersbøl/Zoé Bredager (Ørnebjerg Køre- og Rideforening)
Karla Baad-Christensen/Surprice (Hillerød Sportsrideklub)
Willow Beckwith/Cadem's Shinner (Fyens Rideklub/Odense)
Anne-Louise Blicher Ravnsbo/Mr. B (Kolding Rideklub)
Adrijana Jankauskaite/Nørlunds Maggie Ma (Sevel Rideklub)
Violise Frost Bay/Mia 88 (Brande Sportsrideklub)
Camilla Holmegaard/Freja (Nørre Åby Rideklub)
Signe Marie Brünning Conradsen/Neilstown Puffin (Stevnsbogaard Rideklub/Hvidovre)
Astrid Tolsgaard Jensen/Sunday Ru Flavien (Rideklubben Egene/Holte)
Leonora Sandberg Nielsen/Moya's Midnight Star (Rideklubben Egene/Holte)
Anne-Kathrine Hjorthøj/Laustfin Skellerød (Østsjællands Rideklub/Hårlev)

U13 (kat. III)
Laura Sargent/Rocky (Helsinge Rideklub)
Caroline G. Rasmussen/Whisdom By Jazz (Ommersyssel Rideklub/Gjerlev)
Zac Kean Parry/Muffe (Odsherreds Rideklub/Vig)
Liv Juhl/Skovgårds Safir (Vasehus Rideklub/Tjele)
Paya Kruse Kappel/Juliette (Fyens Rideklub/Odense)
Sophie Karoline Emilie Moltke/Oak Deborah (Rideklubben Egene/Holte)
Malou My Sohn Henriksen/Bakkegaarden's Chapain (Næstved Sportsrideklub)
Laura Thomey/Bølle (Rebelsig Sportsrideklub/Bramming)
Christian Kaae/Nikita (Kongsdal Rideklub/Mariager)
Sille Lundgaard/Stald Ninos Miss Diva (Nordvestsjællands Rideklub/Svebølle)
Anna Ley/Strip Wil Racen (Kongsdal Rideklub/Mariager)
Alma Rose Gudman Andersen/Lyngvejens Dushe (Salsmode Sportsrideklub/Stenløse)
Sofia Zornig Sylvestersen/Irish Pleasure (Rebelsig Sportsrideklub/Bramming)
Carla Sandberg Nielsen/Fayre Caruso (Rideklubben Egene/Holte)
Alberte Filuca Brünning Conradsen/Mister S (Stevnsbogaard Rideklub/Hvidovre)

I finalen rides en opvarmningsklasse og en finaleklasse. Begge klasser afvikles i MB1* metode S4. De to klasser rides på to forskellige dage.

Kilde/DRF

Info

Om Nord-Vest Box Cup
Nord-Vest Box Cup er en turnering for ponyspringryttere på kat. III og kat II ponyer. Turneringen er åben for ponyryttere, der har max. rytterkategori 4 ved turneringens start, samt er kvalificeret til at ride LA og MB ved C-stævner. Kvalifikationerne ligger i perioden 15. april-1. oktober og rides ved udvalgte stævnearrangører i LA2* og MB1* til C-stævner i 2018. Der føres løbende en rangliste for turneringen, og ekvipagerne opnår point ved udvalgte C-stævner. Det er de bedste 15 ekvipager fra ranglisten i begge kategorier, der er startberettiget ved den store finale ved Herning World Cup.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner