Charlotte Kusk Berwald
For knap en måned siden købte koreanske Dong Seon Kim Bohemian e. Bordeaux/ Samarant og flyttede i første omgang hesten til Wellington i USA for at komme i gang med at starte stævner med den rutinerede hest. Torsdag aften skulle ekvipagen have haft deres stævnedebut, men under opvarmningen besluttede rytteren at trække hesten fra konkurrencen, idet hesten tydeligvis hverken var klar til at håndtere varmen eller atmosfæren endnu, skriver Dressage News.
Denne uge er der Nations Cup i Wellington, der i skrivende stund føres af Tyskland. Dong Seon Kim og Bohemian deltog som individuelle i Grand Prix-klassen, der blev vundet af svenske Tinne Vilhelmson Silfvén og Devanto e. De Chirico 3/ Lorentin med 70.783%.
På nuværende tidspunkt er stillingen for top tre i Nations Cup i Wellington:
Tyskland
Frederic Wandres og Harrods 3 med 74.853%
Michael Klimke og Harmony’s Sanrino RHP med 71.739%
(Felicitas Hendricks og Drombusch 2 med 70.044%)
Anna-Christina Abbelen og Sam Donnerhall med 71.348 %
USA
Charlotte Jorst med Zhaplin Langholt med 72.353%
Anna Marek og Duvel med 70.029%
Christian Simonson og Son of a Lady med 72.235%
(Susan Dutta og Don Design DC med 69.109%)
Zhaplin Langholt er efter Zonik/ Stedinger (opdr. Bente Graasbøll og Ole Magnus Jensen)
Son of a Lady er efter Soreldo/ Welt Hit II (opdr. Trine og Allan Severinsen)
Sverige
Christina Devine på Slæbækgård’s Santino med 62.294%
Caroline Darcourt på Lord Django med 72.130%
Tinne Vilhelmson Silfvén på Devanto med 72.283%
Slæbækgård’s Santino er efter Sir Donnerhall/ Carano (opdr. Familien Himmelstrup)