Bliv en bedre rytter med hjælp fra Hasse Hoffmann

05-12-2011 16:45

Signe Wiese

Uddrag af "Dressur med hjerte og forstand": Den halve parade er hele essensen i uddannelsen af hesten - men hvad er det nu lige det er, og hvordan udføres den?
Copyright Ridehesten.com
Billede fra "Dressur med hjerte og forstand" (Foto: Ridehesten.com)

En af Danmarks mest ankendte ryttere og instruktører gennem tiderne, Hasse Hoffmann har netop udgivet bogen "Dressur med hjerte og forstand", der har fokus på det helt basale og grundlæggende, der skal til for at skabe fundamentet for at udvikle hesten fra unghest til Grand Prix-hest. Læs herunder et uddrag af bogen, hvor Hasse Hoffmann forklarer den halve parade: "Den halve parade er essensen i uddannelsen af hesten. Det er gennem de halve parade vi styrker dens samlingsgrad og balance, og gør den klar til at udføre alle øvelser. Den halve parade fungerer kun efter hensigten så længe man holder hesten engageret og let for hjælperne. Hvis hesten begynder at gå imod hjælperne, så har man ikke længere en positiv effekt af de halve parader. I udførelse af den halve parade driver man på og får en reaktion fra hesten, og i den fremaddrift kan man stå i mod på tøjlen, indtil man har opnået den ønskede energi i bagbenene, der giver den ønskede samling. Driv på, stå imod, slap af, giv efter og rid fremad. Det er recepten på en halv parade." Bogen er et must-have for rytteren der ønsker at få sat ord og begreber på det arbejde, der udføres med hesten i det daglige, og som ønsker en større forståelse af, hvorfor vi rent faktisk rider dressur og træner vores heste.

Køb "Dressur med hjerte og forstand" i Ridehesten.coms webshop

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner