Sejr efter 8 gange i sadlen

02-06-2017 17:53

Britt Carlsen

OL-rytter Anna Kasprzak sejrede i Intermediaire I på Quatron - det var ottende gang hun sad i sadlen på den imponerende Quaterback- søn

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var en særdeles seværdig klasse, Strandhotellet Blokhus Intermediaire I, som blev afviklet under Equitour i Aalborg. 25 ryttere, heraf flere profiler med talentfulde ungheste, tørnede sammen i klassen. Det blev et rent dansk opgør, da de to OL-ryttere Anna Kasprzak og Cathrine Dufour red deres unge stjerne til hhv. sejr og andenplads. Begge heste Annas Quarton og Cathrines Bohemian er heste af særdeles høj kvalitet, og det lover godt for fremtiden i dansk dressursport, at de to OL-ryttere også har spændende, potentielle topheste i stalden. 
Anna Kasprzak var naturligvis særdeles godt tilfreds med sit ridt i dag, hvor hun og Quarton rigtig fandt sammen, og de spændinger, som drillede lidt i går var afløst af spændstighed og positiv energi.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Bohemian.

Cathrine Dufour havde omvendt hænderne fulde med Bohemian, der går med vældig energi, men hun formåde på bedste vis at kontrollere energiudladningerne og de fik vist et ridt vurderet til 73,184% I går sejrede parret, men Anna Kasprzak gik foran i dagens klasse med 74,263% Det var blot ottende gang Anna sad i sadlen på Quarton, som hun har købt hos Helgstrand Dressage i maj slutningen af maj måned. Det er imponerende så hurtigt de er blevet et par.

Copyright Ridehesten.com
Allan Grøn og Blue Hors Zatchmo.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lige så herligt var det at se Allan Grøn på tredjepladsen med Blue Hors Zatchmo, også her er der tale om en hest af hest særlig kvalitet, og i dag fik Allan et dejligt flow i sit program som gav ham 72,579%

Se hele resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner