Big Star afkom solgt for rekordbeløb

19-06-2017 16:07

Fredag aften ved det international stævne i Bolesworth blev prisrekorderne slået, da et afkom efter Big Star skulle under hammeren

Copyright Ridehesten.com
Tinka´s Star Foto: Bolesworth International

Alle rekorder blev brudt fredag aften, hvor et føl efter Nick Skeltons olympiske legende Big Star ud af Tinka´s Serenade skulle under hammeren.

Den kastanjebrune skønhed lignede en million under rampelyset ved the Bolesworth International Elite Auktion. Tinka´s Star bragte stor interesse fra hele verden. Der var stor spænding og flere telefonbud var lagt ind. Hingsten blev solgt for intet mindre end £92,000 ( >782.276,00 DKK). Det antages, at hingsten nu rejser til Saudi Arabien sammen med endnu én af de opmærksomhedstiltrækkende heste, nemlig den brune hingst Crunch Van't Ameldonk Z e. Comme II Faut ud af Dorina Du Domaine, der gik for £62,000.

/bolesworthinternational.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner