Annika Knudsen Lorentsen
19 super interessante føl er udvalgt til den kommende streaming-auktion afholdt af Dansk Varmblod, i samarbejde med Blue Hors. Man kan byde på føllene fra på torsdag kl. 17.00, og søndag den 16. kl. 15.00 kommer føllene under hammeren ved auktionen, som streames direkte fra hallen hos Blue Hors.
Bemærkelsesværdigt hingsteføl
Det ædle og udtryksfulde hingsteføl Gørklintgårds Riverdance e. Rock For Me/Blue Hors Don Schufro (opdr. Gørklintgårds Riverdance) har en energisk fremtoning og bevæger sig med stor smidighed.
Føllet er ud af en stærk stamme fra Gørklintgård, det tæller blandt andre elitesølvmedaljehoppen Gørklintgårds Fortuna, som ligeledes er mor til Gørklintgårds Quater Boy, som har flere Grand Prix-starter under Nanna Merrald. Mormor er ligeledes elitehoppe og mor til den kårede hingst Figaro.
Se føllet i videoen nedenfor.
Tiltalende med fremragende gangarter
Hingsteføllet Fredensdals Impressive e. Imposantos/De Noir (opdr. Linda Falensteen og Martin Strande) er et velrejst føl med fremragende gangarter og et godt udtryk.
I stammen finder man blandt andet sølvmedaljehoppen Geisha, dem kårede hingst Fredendals Foutain, sølvmedaljehingsten Blue Hors Fifty Cent og Fredendals Francisco, som i år deltog ved unghestechampionatet i Herning.
Se føllet i videoen nedenfor.
Komplet hingsteføl
Et føl med sit eksteriør helt i top er hingsteføllet Møllegårdens Goodwill e. Viva Gold/L'Espoir (opdr. Lone Christiansen). Han er vellinjeret og alle hans gangarter er helt i top.
Mormoren, Møllegårdens Kolibri er mor til elitehoppen Møllegårdens Kabaret, som har haft adskillige afkom med til elitefølsauktionen. Blandt andet Møllegårdens Pas Partout, som blev solgt for 400.000 kr, Tailormade Attention, som blev solgt for 500.000 og senere blev præmiehingst i Dansk Varmblod.
Se videoen af føllet nedenfor.
Se hele kollektionen her.