Isabel Bache er ny rytter på Fürstenball

26-12-2014 17:31

Den tyskuddannede norske berider, Isabel Bache, der tidligere har indtaget scenen under Dansk Varmblods hingstekåring i Herning med elitehingsten De Noir, kommer tilbage til hingstekåringen i 2015 med bl.a. tophingsten Fürstenball

De to tyske fløjhingste og materialprøvevindere, Fürstenball og hans søn Fürsten-Look, bliver ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning præsenteret af Isabel Bache, der er uddannet hos den tyske toprytter og berider Holga Finken, som hun har arbejdet for i 15 år.

Isabel Bache startede i efteråret nyt job på hingstestationen Paul Schockemöhle, og får stadig lejlighedsvis undervisning hos Holga Finken. To af de hingste, som Isabel har fået ansvaret for hos Schockemöhle er Fürstenball og Fürsten-Look, som begge er delvist danskejede af HP Horses.

- Det er altid sjovt og spændende at ride for så stort et publikum, og at ride i Herning er noget helt specielt. Der er en atmosfære, der ikke findes andre steder, udtaler Isabel Bache, der ikke har redet i Herning i et par år.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner