Besøg Broholm i juli og oplev verdensstjerner på tætteste hold

09-06-2011 12:03

Signe Wiese

Broholm indbyder til en hestfest uden lige i juli måned, når der bliver afviklet EM for junior- og ungryttere og Danmarksmesterskabet i dressur og para-dressur skal afvikles på banerne i den smukke slotspark
Copyright Ridehesten.com
Præmieoverrækkelse ved DM i dressur 2010. (Foto: Ridehesten.com)

På Broholm er man i fuld sving med forberedelserne forud for værtskabet for to af de største hestebegivenheder indenfor dressursporten, nemlig EM for junior- og ungryttere samt DM i dressur og para-dressur. Som altid kan publikum glæde sig stort udstillingsområde, hvor man kan købe alt til hest og rytter, og i år vil der også blive lavet ekstra tribunepladser til glæde for publikum. EM for junior- og ungryttere D. 20.-24. juli afholdes Europamesterskaberne for junior- og ungryttere og med de flotte resultater de unge ryttere leverede ved sidste års mesterskaber, er der store forventninger i år på hjemmebane. Arrangøren af mesterskabet JBK Horse Shows fortæller, at det ser ud til der kan blive rekord stor tilslutning til ECCO FEI European Dressage Championships. Der er således strømmet tilmeldinger ind fra lande som Rusland, Grækenland og Tyrkiet, og naturligvis også fra de traditionelt stærke dressurnationer som Tyskland og Holland. Derudover har nationer som som Østrig, Belgien, Tjekkiet, Spanien, Finland, Frankrig, Storbritannien, Sverige, Norge, Polen, Portugal, Ungarn og Italien meldt tilbage til JBK Horse Shows, at de sigter mod at deltage. Hvis man har købt billet til JBK World Cup stævnet i Odense inden den 15. juli, får man fri entré til EM på Broholm. Man skal blot medbringe bevis på, at man har købt billet til dette og vise det ved indgangen. Medlemmer af Dansk Ride Forbund kan købe billetterne ved indgangen på Broholm til halv pris. DM i dressur og para-dressur Allerede weekenden efter det store EM-stævne skal de mange frivillige på Broholm i sving igen. D. 29.-31. juli løber DM i dressur og para-dressur af stablen og her kan for fornøjelsen af at opleve Danmarks bedste dressurryttere og para-dressurryttere, mens de dyster om medaljerne. Udover medaljerne rider der også om pladserne til det hold, der skal forsvare de danske farver til EM i Rotterdam, der afholdes den 18.-21. august. Kilde: DRF

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen