Beslagsmede i demonstration på Christiansborg

23-01-2017 14:40

Britt Carlsen

Uddannelse bør være et krav, når man skoer heste og beskærer hove. Det er budskabet fra de registrerede beslagsmedes demonstration på Christiansborg Slotsplads her til formiddag

Nyheden fortsætter efter annoncen

Foreningen af registrerede beslagsmede demonstrerede i dag mandag (23. jan.) på Christiansborg Slotsplads mod ’cowboytilstande’ inden for beslagsmedefaget og opfordrer til, at en uddannelse bliver et krav, hvis man beskærer hove eller skoer heste i Danmark.

- Vi mener, det er helt uacceptabelt, at alle og enhver stadig må beskære hove og montere hestesko her i Danmark uden skyggen af en uddannelse. Det er bydende nødvendigt med uddannelse og faste rammer for faget. Det siger Jakob Algot, Algot Beslagsmedie fra gruppen af registrerede beslagsmede hos branche- og arbejdsgiverforeningen Arbejdsgiverne.  

I dag var omkring 50 beslagsmede samlet på Christiansborg Slotsplads, som genlød af hestetramp og hammerslag, da smedene viste dele af deres fag frem under demonstrationen. Demonstrationen er et led i at få fokus på problemet, nu, hvor folketinget endelig er ved at behandle Hesteloven.

Nyheden fortsætter efter annoncen

11. januar havde Håndværksrådet foretræde for Miljø-og Fødevareudvalget sammen med de registrerede beslagsmede. Håndværksrådet og beslagsmedene argumenterede for et lovkrav om, at beslagsmede skal være uddannede og forelagde billedmateriale, der viste eksempler på ødelagte hove og andre skader som følge af uprofessionelt arbejde med hovene.

Kilde: Håndværksrådet

Læs mere HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner