Kristine Ulsø Olsen
I midten af oktober måned sidste år, blev en mandlig demonstrant kørt ned i nærheden af John Byrialsens Viegård Stutteri ved Skals. Ridehesten havde efterfølgende kontakt med Jacob Thorup Kjærsgaard, som var ham, der endte under bilen og i den forbindelse brækkede syv ribben.
En personbil kørte mod en gruppe på fem-seks demonstranter. Her skulle to personer ifølge øjenvidnet været blevet ramt, og en tredje demonstrant, Jacob Thorup Kjærsgaard, forsøgte at hive fat i døren på bilen, hvormed han blev slæbt af bilen, som endte med at køre ham over.
I går kunne TV MIDTVEST berette om at føren af bilen, Ole Vorre, nu er tiltalt for blandt andet, at han med sin bil har kørt over Jacob Thorup Kjærsgaard, og det mener politiet, der er vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Derfor går anklagemyndigheden efter fængselsstraf til Ole Vorre, ubetinget frakendelse af kørekortet og konfiskering af bilen.
Det er dog ikke den første sag mod Ole, der sammen med sin bror har siddet på anklagebænken i en sag med 15 forhold i anklageskriftet, som blandt andet tæller grov uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jagt med levende lokkedyr og døde dyr på marken. Begge nægter sig skyldige i samtlige tiltaleforhold.