Jens Gert har 40-års jubilæum

01-04-2026 17:43

Nordjyske Jens Gert har i dag 40-års jubilæum som selvstændig beslagsmed. Det er næppe noget, han fejrer, men Ridehesten har fået et tip om mærkedagen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Jens Gert, der er udlært beslagsmed af Møller Vestergaard i 1984, har i dag den 1. april 40-års jubilæum som selvstændig beslagsmed. Jens Gert startede med at have sit værksted på Aalborg Travbane, og efterfølgende har han de sidste ca. 20 år haft værksted hjemme.

Han har de fleste af årene kørt fast rundt i Nordjylland både på rideskoler og til private og har haft sit virke nord for Limfjorden mellem Aalborg, Frederikshavn og Hjørring. Han har siden 2009 haft og har fortsat sin daglige gang hos Helgstrand Dressage.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jens mødte for ca. 38 år siden Lisbet Guldbrandsen på rideskolen Annebergvej, og de har i næsten lige så lang tid boet sammen på et nedlagt landbrug i Dronninglund. De har sammen døtrene Christine og Cecilie Guldbrandsen Gert, som begge har været aktive konkurrenceryttere i henholdsvis dressur og springning.

Kender man Jens Gert, kender man ham sikkert som en mand med god humor og hjertevarme og måske som ham, der skælder ud, hvis der trækker fra en dør, som burde være lukket, fortæller vores kilde.

Vi ønsker Jens tillykke med jubilæet!

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen