Ridehesten, som idé, blev faktisk skabt på en flyvetur fra England til Danmark i eftersommeren 1994. Fotograf Jørgen Bak Rasmussen, der er også er udlært elektriker, havde gennem flere år fotograferet hunde ved hundeudstillinger, og han var i 80’erne landskendt som fotografen, der kunne få køer til at smile. Sammen med en stab af topprofessionelle hjælpere fotograferede han køer opstillet på et podie ved alle dyrskuer. Jørgen var hobbyrytter, og derfor var det naturligt for ham også at rette kameraet mod hestene.

Hippologisk Tidsskrifts navnkundige redaktør I.C. Christensen kendte Jørgen fra både hundeudstillingerne og dyrskuerne. – Dengang midt i halvfjerdserne, var jeg forbruger af fotografier på to fronter. I privatsfæren med hunde i fokus og professionelt som redaktør af Hippologisk Tidsskrift. Manden var god til hundene. Han tog det alvorligt og fotograferede dem præcist, som han blev bedt om. Altså måtte han også kunne fotografere heste, gættede jeg, fortæller I.C. Christensen til Ridehesten tilbage ved magasinets start i 1995.

I 80’erne og starten af 90’erne blev Jørgen Bak Rasmussen derfor et kendt ansigt i hesteverdenen til stævner, kåringer, dyrskuer og som fotograf hjemme hos folk privat. Manden med den sorte alpehue var her, der og alle vegne – ofte på opgave for det hæderkronede Hippologisk Tidsskrift.

Tilbage til flyveturen fra England. Jørgen Bak Rasmussen var af Hippologisk Tidsskrift udsendt som fotograf ved Dansk Varmblods første hoppekåring i England. Jan Pedersen, nyvalgt formand i Dansk Varmblod, var med på turen. Han var bl.a. valgt på ønsket om mere information, og utilfredsheden med Hippologisk Tidsskrift, der dengang var forbundets medlemsblad, ulmede i medlemskredsen.
De to, der bor få km fra hverandre i det nordjyske, kom tilfældigt til at sidde ved siden af hinanden på turen hjem.
– Hvorfor laver du ikke et hestemagasin? Du tager jo alle billederne til Hippologisk Tidsskrift alligevel. Du skal bare ansætte en, som kan skrive, spurgte Jan Pedersen. Det kan nok være at det forslag rumlede under alpehuen, og efter flere møder med ledelsen i Dansk Varmblod blev det besluttet, at såfremt Jørgen Bak Rasmussen startede det ambitiøse hestemagasin, han havde stillet forbundet i udsigt, udarbejdet i samarbejde med Per Høst-Madsen, DV’s daværende pressechef, så ville forbundet opsige aftalen med Hippologisk Tidsskrift, og i stedet bruge hans magasin Ridehesten, som deres medlemsblad.

Læs også: Et effektivt og vigtigt redskab

I forbindelse med opstarten af Ridehesten, og Dansk Varmblods beslutning om at gøre magasinet til sit medlemsmagasin, blev Dansk Varmblods formand Jan Pedersen (i midten) fotograferet sammen med bladets udgiver, fotograf Jørgen Bak Rasmussen, og magasinets daværende redaktør Niels Holmgaard Christensen. Foto: Ridehesten.com/Henrik Mark

Det startede småt
Til at redigere og skrive indholdet i magasinet allierede Jørgen sig med en af de mest solide bladfolk i dansk landbrugspresse, Niels Holmgaard Christensen, der bl.a. havde været redaktør af månedsbladet ”Det nye Dansk Landbrug”.
Og så blev der ansat en kompetent grafiker og bogholder. Magasinet blev skabt midt i en brydningstid, hvor ny teknologi, i form af Mac-maskiner, kunne håndtere at lave et digitalt magasin. Og Jørgen var med på den allernyeste teknologi. Dengang var teknologien dog langt fra det, vi kender i dag. Det digitale kamera var endnu blot en tanke, og derfor var processen med billedudvælgelsen til magasinet fortsat en længere proces. Film blev fremkaldt i Wiegaardens fotostudie, billeder blev udvalgt på lysbordet, og så blev filmene med de udvalgte fotos markeret, kørt til virksomheden Digital Zone i Århus, der dengang var det nærmeste og eneste sted i Jylland, som kunne digitalisere fotos fra film til en CD. Så skulle CD’erne hentes i Århus, bruges på Wiegaarden, og CD’erne sendes med magasinets sider gemt på en SyQuest (forløberen for nutidens harddisk) til Special Trykkeriet i Viborg, som dengang trykte magasinet. En længere proces, som i dag udelukkede sker digitalt fra Mac-maskinerne på Wiegaarden til trykkeriets server.

Ridehesten startede på den gamle firlængede gård Wiegaarden fra 1723 som lægger navn til virksomheden – Mediehuset Wiegaarden.

En succes
Den nye teknologi betød, at Ridehesten kunne trykkes i farver, på alle sider. Det løftede naturligvis indtrykket af bladet, og i kombination med Jørgen Bak Rasmussens professionelle hestefotos og redaktørens sikre pen, blev Ridehesten en succes fra begyndelsen.

Læs også: Hestenes ve og vel kommer først

Det første nummer udkom i marts 1995, og det blev præsenteret ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning samme måned. Ridehestens nuværende redaktør Britt Carlsen startede som bladsekretær en måned efter – den første april. Hun kom fra et job som sekretær for chefkonsulent Egon Fræhr hos Dansk Varmblod og springrytter på landsplan i sin fritid, og var således godt klædt på i forhold til magasinets faglige indhold. To år senere overtog hun opgaven som redaktør for magasinet.
Ridehestens succes var så markant, at ledelsen i Landbrugsmedierne, der udgav Hippologisk-Tidsskrift, i efteråret 1995, tilbød Jørgen Bak Rasmussen, at hans virksomhed kunne opkøbe det hæderkronede tidsskift. Den aftale faldt på plads den 12. december 1995, med virkning fra første januar 1996, og dermed kom Ridehesten til at hedde: Ridehesten-Hippologisk, hvilket var en af betingelserne ved overtagelsen.

Jørgen Bak Rasmussen købte en fabriksruin tæt ved Mariager Fjord og havnen i Hobro. Den blev ombygget over en treårig periode, og i oktober 2000 flyttede medarbejderne på Ridehesten ind i nye lokaler.

Ridehestens domicil i Hobro mellem sø og fjord.