Hør de danske OL-ryttere fortælle....

05-10-2009 21:13

Britt Carlsen

Team Danmark udlodder nu 2 x 2 billetter til JBK Horse Shows i anledning af deres 25 års jubilæum. I Team Danmarks interaktive jubilæumsmagasin ”Guld til Danmark” kan man finde svar på konkurrencespørgsmålet. I magasinet får man en unik mulighed for at gense tv-billederne af de største danske sportspræstationer, heriblandt Anne Grethe Törnblads VM-ridt fra 1986 og de danske OL-bronzevindere i dressur

Genoplev de største danske dressurøjeblikke fra de sidste 25 år I jubilæumsmagasinet Guld til Danmark får man en unik mulighed for at gense tv-billederne af Anne Grethe Törnblad og Marzog, da de i 1986 vandt VM-guld på Marzog. Hør også hvad OL-bronzemedaljen har betydet for prinsesse Nathalie, Andreas Helgstrand og Anne van Olst. Gå på opdagelse i Danmarks største sportspræstationer Magasinet fortæller i tv-klip, tekst og billeder historien om en række af Danmarks største sportsprofiler, ligesom du kan gå på opdagelse i de mest markante begivenheder, der har præget udviklingen af dansk elitesport. Vind billetter til JBK Team Danmark udlodder nu 2 x 2 billetter til JBK Horse Shows i anledning af deres 25 års jubilæum. I Team Danmarks interaktive jubilæumsmagasin ”Guld til Danmark” kan man finde svar på konkurrencespørgsmålet. Sådan vinder du fribilletterne til JBK Horse Shows For at vinde fribilletterne skal du svare på følgende spørgsmål: På hvilken side i Team Danmark interaktive jubilæumsmagasin Guld til Danmark medvirker Anne van Olst, Andreas Helgstrand og prinsesse Nathalie? 1. Side 28-29 2. Side 162-163 3. Side 224-225 Du skal sende dit bud på det rigtige svar til akg@teamdanmark.dk senest den 13.10.2009 - så deltager du i lodtrækningen om 2 x 2 fribilletter. Konkurrencen er lavet i samarbejde med www.sporteventdenmark.com Svært at vælge At det har været sin sag at udvælge de største sportslige højdepunkter fra de sidste 25 år, indrømmer Team Danmarks formand, Carl Holst gerne – for der er mange at tage fra: ”Danske atleter har leveret en perlerække af store oplevelser og flotte sportslige præstationer siden Team Danmarks start. Og i magasinet giver vi et udpluk af de allerstørste. Men det har været utroligt svært. I de 25 år, Team Danmark har stået med ansvaret for udviklingen af dansk eliteidræt, har danske atleter leveret mere end 1800 toppræstationer ved EM, VM og OL,” siger Team Danmarks formand. Intense år for Team Danmark ”Team Danmarks første 25 år har været intense, for elitesporten har taget et kæmpe skridt fra den spæde start i 80’erne til i dag, hvor teknologi, videnskab og et professionelt støtteapparat er en forudsætning for at komme i nærheden af internationale topresultater. Normalt kigger vi fremad i Team Danmark, men jubilæet har været en oplagt mulighed til at se tilbage på den kolossale udvikling i international elitesport og nyde de store præstationer, vi har været en del af,” siger Carl Holst. Lanceringen af magasinet er startskuddet på en række jubilæumsaktiviteter, der løber frem til 19. december, hvor det præcis er 25 år siden, den første lov om eliteidræt blev underskrevet.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen