Bent Neergaard har båret på en hemmelighed…

13-02-2025 16:41

En af Danmarks mest erfarne hestemennesker, Bent Neergaard, har en fortid, der handler om meget mere end kun heste. Han har nemlig været i militæret, hvor han spillede en vigtig rolle i Danmarks sikkerhed

Copyright Ridehesten.com
Bent Neergaard har en fortid i det danske forsvar og har bl.a. været chef for bunkeranlægget REGAN Vest. Han kommer her med en anbefaling. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

89-årige Bent Neergaard er Ridder af Dannebrog samt æresmedlem i både Dansk Varmblod og Dansk Ride Forbund. Han har sammen med sin hustru Inge drevet stutteri og hingstestation, ligesom Bent har været teknisk delegeret i alle ridesportens discipliner og siddet i Dansk Ride Forbunds hovedbestyrelse i 15 år. Det er ganske enkelt imponerende, hvor mange begivenheder i den danske hesteavl og ridesport, som har haft Bent Neergaards signatur. Interessen for heste blev vakt allerede i Bent Neergaards barndom, en interesse som blot blev styrket under hans militærtjeneste ved Dronningens Livregiment, og som senere tog fart i hans voksenliv. 

Copyright Ridehesten.com
Bent Neergaard til hest i 2005. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

På den vis har heste og forsvar været to centrale elementer i Bent' liv. I en håndfuld år i 1990'erne var han chef for bunkeranlægget REGAN Vest, som er placeret i Nordjylland og ligger skjult 60 meter under en kridtbakke. Det blev opført i al hemmelighed i 1960’erne og skulle huse regering, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig – i alt ca. 350 personer. I dag er REGAN Vest omdannet til et museum, men da Bent var chef for anlægget, havde det en vigtig operativ rolle.

Hvis der udbrød krig i Danmark, var det min opgave at sørge for at bunkeren var klar til at modtage kongehuset og regeringen, fortæller Bent og fortsætter: – Jeg skulle sikre forplejning i 14 dage og sørge for, at bunkeren var sikker både indenfor og udenfor, mindes Bent. 

Han kommer med en anbefaling og opfordrer alle med en vis interesse i historie til at besøge museet. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er gjort så flot i stand –  hele tilbygningen foran, hvor der nu er café, reception osv., tilføjer noget ekstra til museet. Derudover er der nogle særdeles dygtige rundvisere, som fortæller bunkerens historie på bedste vis, siger Bent.

Copyright Ridehesten.com
Det er en stor oplevelse at besøge REGAN Vest, hvis man spørger Bent. Foto: www.reganvest.dk

Der er stor efterspørgsel efter at besøge bunkeren, og da der samtidig er en stram begrænsning på antallet af besøgende, kan det være svært at få billet. Ridehesten/Rold Gl. Kro er dog så heldige at have fået fat i nogle billetter, så hvis du mangler noget at lave her i vinterferien og gerne vil gå i en af Danmarks mest erfarne hestemænds fodspor, skal du slå til nu. 

I morgen, fredag den 14. februar, har Ridehesten/Rold Gl. Kro fået mulighed for at udbyde få billetter til kl. 10.30 og 10.45. De koster 295 kr. stykket og er inklusiv rundvisning og en kop kaffe + en forfriskning på Rold Gl. Kro efterfølgende. 

Er du interesseret? Så skal du enten sende en mail til info@roldglkro.dk eller ringe til +45 98 56 17 00.

Copyright Ridehesten.com
Indehaver af Ridehesten, Jørgen Bak Rasmussen, står desuden også bag Rold Gl. Kro, hvor der er mulighed for at få en forsikring efter besøget i REGAN Vest-bunkeren. Foto: Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner