– Dundee har opfyldt alle mine drømme og mere til

03-01-2026 12:19

Kavsgaards Dundee er en helt særlig dressurpony med et hjerte af guld. Med erfaring fra flere nordiske mesterskaber, danmarksmesterskaber og utallige topplaceringer har han taget sin nuværende rytter fra LA til P-klasserne – og er klar til at gøre det igen

Copyright Ridehesten.com
Ugens mest sete salgshest er den 16-årige dressurpony Kavsgaards Dundee. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 16-årige tyske sportspony Kavsgaards Dundee har i denne uge været blandt de mest sete salgsheste på Ridehesten.com, og det er ikke uden grund. Den rutinerede dressurpony står med en imponerende karriere bag sig og søger nu en ny rytter, der kan føre stafetten videre. 

Dundee er efter FS Don't Worry med Nantano som morfar og måler 140 cm og er altså kat. II-pony. Han sælges udelukkende, fordi hans nuværende rytter Maja Kruse Tarp skal videre på kat. I-pony, og altså ikke fordi Dundee mangler hverken kvalitet, erfaring eller lyst til opgaven. 

I annoncen beskrives han som en helt unik dressurpony med massiv erfaring både nationalt og internationalt. I sin karriere har Dundee blandt andet deltaget i nordisk mesterskab fem gange, senest i 2025 i Finland, hvor det blev til en individuel sølvmedalje og guld sammen med det danske hold. Derudover har han været A-pony hele tre gange, deltaget ved DM og Ecco Cup med flere ryttere og opnået mange nævneværdige resultater, senest en femteplads med danmarksmesterskaberne. Han har derudover også vundet både sjællandsmesterskabet og Københavns Mesterskab. 

Copyright Ridehesten.com
Dundee er en særdeles erfaren dressurpony, der blandt andet har deltaget ved NM, DM og Ecco Cup. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

For nuværende rytter, Maja, har Dundee haft helt enorm stor betydning, både sportsligt og personligt: 

Dundee er til salg, fordi jeg og ham har opnået alt, vi kan sammen to år i træk nu. Jeg har udover Dundee også en 6-års hingst, som jeg skal ride videre på, som er kat. I-pony, forklarer Maja. 

Maja beskriver Dundee som en pony, der har været den ultimative læremester og samarbejdspartner for hende: 

Dundee er en pony med et hjerte af guld, som altid er glad uanset hvad. Han vil gøre alt for sin rytter. Han har taget mig fra LA til P-klasserne på under et år og har lært mig så meget som rytter

Sammen har ekvipagen opnået mange fantastiske resultater. Blandt andet har de to år i træk repræsenteret Danmark ved nordisk mesterskab, samt redet sig til adskillige placeringer ved landsstævner rundt på de nationale stævnebaner. 

Copyright Ridehesten.com
Dundee har taget sin nuværende rytter Maja Kruse Tarp til de højeste ponyklasser. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke kun på banen, at Dundee gør stort indtryk på sin rytter. I dagligdagen beskriver Maja ham nemlig som en pony, der altid spreder glæde og skaber tryghed omkring sig. 

Han vrinsker hver gang, han ser en i stalden, og elsker at komme på lange ture i skoven eller på stubmarken. Jeg kan bruge timevis på at strigle og nusse med ham på staldgangen. Dundee gør alle de dårlige dage til gode. 

Salget er derfor alt andet end let for Maja, og derfor er kravet til ponyens kommende hjem også højt: 

Dundee er min bedste ven og fortjener kun det bedste. Jeg ville give ham hele verden, hvis jeg kunne. Dundee fortjener at komme ud til en pige eller dreng, som vil elske ham lige så meget, som jeg gør, forklarer Maja. 

Med sin enorme erfaring, sit rolige gemyt og sit store hjerte fremstår Kavsgaards Dundee som en pony, der kan give en ny rytter både tryghed, læring og store oplevelser, præcis som han har gjort for Maja. 

Jeg ville ikke have opnået alt det, jeg har, hvis det ikke var for Dundee, afslutter hun. 

Se annoncen her. 

Copyright Ridehesten.com
Dundee leder nu efter sin nye bedste ven. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen
Fakta
Skal din salgshest på forsiden af Ridehesten.com?

Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com. 

Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.

Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest. 

Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.

Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.

Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.

Pris: 1250 kr. inklusiv moms.

Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner