Benedikte sejrede i Stockholm

18-06-2023 21:16

Trine Askjær-Jørgensen

Weekendens store Longines Global Champions Tour-stævne i Stockholm blev for danskernes vedkommende rundet af med en flot sejr til Benedikte Rie Truelsen

Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere danske springryttere er i denne weekend draget til Stockholm i Sverige, hvor der er Longines Global Champions Tour-stævne på programmet, og det er blevet til en del flotte placeringer.

Særligt én rundede weekenden af med manér. Benedikte Rie Truelsen har ved stævnet været til start i Lövsta Future Challenge, som er en international turnering med fokus på talentudvikling af unge heste og U25-ryttere.

Og sikke et ridt Benedikte i dag endte weekenden med. I den 150 cm høje U25-Grand Prix klasse red hun og den 17-årige skimle hoppe Cassina Z e. San Patrignano Cassini/ Voltaire først en fejlfri runde i tiden 73,58 sek. og derefter en fejlfri rundt i omspringningen i tiden 42,94 sek. Allerede efter hovedrunden var færdig, lå Benedikte i front, men det var spændende at se, om omspringningen kunne bære sejren hjem.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De to foregående dage har belgiske Thibault Philippaerts taget sejren, men i dag var danske Benedikte altså bare hurtigst og bedst.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Benedikte Rie Truelsen og Cassina Z. Foto: Privat

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner