Maja Golles
På Island inden for hesteblodsindustrien er det især føllenes mødre, som er attraktive. De såkaldte blodleverende hopper bedækkes årligt i et antal år og tappes for blod som drægtige. - Om sommeren tappes hoppen hver uge for 4,5 liter blod. Dette står på, indtil hoppen stopper med at producere PMSG i blodet – et stof, som lægemiddelindustrien bruger til at lave et hormonpræparat, som anvendes til slagtedyr, fortæller Anna Kärrstedt, som har taget sig af at finde nye hjem til de islandske føl. Da Anna for to år siden arbejdede på en islandsk gård, fik hun at vide, at de føl, som hopperne producerede mere var et ’biprodukt’. De fleste gik til slagtning og et fåtal blev beholdt til et fremtidigt liv som 'blodhoppe'. At slagte fuldt ud friske føl virker forkert på Anna Kärrstedt, som har grundlagt foreningen Ósk-hjælpen, der har til formål at redde føl, som bliver ’til overs’. Det første år reddede Anna tolv føl, og nu i år er det dobbelte antal altså lige landet i svenske Norrköping for videre transport til nye hjem. For en uges tid siden kunne vi på Ridehesten.com fortælle en skrækhistorie om, hvordan også drægtige hopper i Canada og USA udnyttes – men her til udvinding af urin på urinfabrikker. Læs om denne relaterede nyhed på det vedhæftede link. Kilde: Ridsport