Bækgaarden stævnerne er næsten udsolgt

24-05-2022 10:04

Christine Krogh Frausing
Skribent

For under en uge siden åbnede tilmeldingen til Bækgaardens stævner i uge 26 og 27, og allerede nu er pladserne ved at være fyldt ud, særligt ved hestenes Warm Up stævne, er pladserne helt rippet

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund og Cloi. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

For under en uge siden åbnede tilmelding til de populære stævner ved Bækgaarden Sportsrideklub, hvor det er kendt at pladserne hurtigt bliver revet væk. I år er ingen undtagelse, og ved Warm Up stævnet for hest, er der kun få pladser tilbage i MB**, og ellers er det kun Championater der er åbent for tilmelding.

Ved ponyernes stævne er der stadig lidt pladser endnu, imens der ved det stor Bækgaarden Horse Festival B-stævne også er et par pladser i udbud endnu.

Bækgaarden Horse Festival vender tilbage efter to års ufrivillig pause, grundet corona, og der er lagt op til et brag af en fest. 

Ved stævnet er der alt fra Youngster-klasser, til S** 150 cm Grand Prix, samt en mini Grand Prix på 145 cm. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da der sidst blev afholdt Bækgaarden Horse Festival, var det Tina Lund og Cloi der løb med sejren, og de 40.000 kr. Her var fire ryttere fejlfri i både hovedrunde og opspring, hvor Torben Frandsen på Quirock løb med andenpladsen. Tredjepladsen gik til Rikke Haastrup Kristensen på First Choice HT, mens fjerdepladsen gik til Thomas Sandgaard på Amarone. 

Amarone gik samme år EM i Rotterdam, og World Cup i Herning, men desværre mistede han livet i februar 2020. Amarone skulle have haft en stævnesæson mere på toppen, inden planen var, at han skulle trækkes tilbage fra sporten for at nyde sit otium hos familien Sandgaard-Mørup på Sivebækgaard, men sådan gik det ikke, for han snublede og brækkede et kodeben, og fik derfor ikke sin værdige afsked ved stævnerne.

Find tilmelding til stævnerne her. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner