B-stævne i Nykøbing Falster

28-03-2009 21:41

Stine Gertsen

I denne weekend afholder Nykøbing Falster Rideklub landsstævne i springning for ponyer. Ridehesten stod på banen i dag, lørdag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel over øen. Ponyekvipager fra hele Danmark var mødt op for at konkurrere i henholdsvis MB, MA og SB. Klik dig ind her og se vinderne af dagens klasser.

Danmarks bedste ponyryttere er i denne weekend samlet på Falster, hvor Nykøbing Falster Rideklub afholder B-stævne i springning. Stævnets 2. dag blev afviklet under en solrig forårshimmel, og forårshumøret kunne da også ses på ponyer såvel som ryttere, som gav sig fuldt ud på banen. Dagens første klasse, MB for kat. 3, blev vundet af Jessica Toelstang og ponyen, Eskehøjgaards Rumle. Ekvipagen var fejlfri i både hovedrunde og omspringning, og endte altså med klassens hurtigste tid, som lød på 15,73 sek. Samme ekvipage endte også på andenpladsen i tre’er ponyernes MA. Samme klasse for kat. 2, havde Zelina Hulehøj på både første- og andenpladsen. Til at hjælpe sig til sejren, havde hun henholdsvis Madicken og Sheik, som krydsede målstregen med tiderne 16,69 sek. og 17,01 sek. Dagens største klasse havde hele 45 ekvipager til start. Dette var MB for kat. 1, som blev vundet af Isabel Jasmin Kristoffersen og Kanea. De nåede lige over målstregen 3 tiende dele af et sekund hurtigere end klassens to’er, som blev Josefine Cady og Sirocco Stacey. De endte nemlig med tiden 18,50 sek. i omspringningen. Engtofts Meteor fløj gennem dagens MA for kat. 3, med en tid, der var mere end to sekunder hurtigere end klassens to’er. Med sig på ryggen havde han Freja Sidal Mortensen, som havde mindst lige så stor del i den flotte sejr. I Ma’en for kat. 2, var en kendt rytter på sejrsskamlen. Jessica Toelstang vandt menlig endnu en klasse, denne gang på Skousboe Mana. Ekvipagen sluttede med tiden 45,29 sek. Mie Daugaard Reimer og Bonaparte V/H Bovenhoekshof var både fejlfrie og hurtigst i dagens MA for 1’ere. Der blev skåret hjørner og redet til i ekvipagens ridt og dette førte til tiden: 50,67 sek. To’er ponyernes SB havde kun fem ekvipager til start, men hele 2 af dem red fejlfrit og gik dermed videre til omspringning. Disse to var Stine Scherffenberg på Hello Happiness og Alexandra Wibholm Nobel på Bobby. Begge ekvipager nærmest fløj fra startlinje og til mållinje. Alexandra og Bobby var næsten 4 sekunder hurtigere end Stine og Hallo Happiness, men ekvipagen nåede desværre, at rive to bomme undervejs, så det var Stine, der kunne køre hjem med sejren. Dagens sidste klasse havde også samme rytter på de to højeste trin på sejrsskamlen. Den dygtige rytter var Mie Daugaard Reimer, som var den eneste fejlfrie, men på to ponyer, nemlig Bon Jovi og Reape’s Pride. Resten af stævnets resultater kan ses på Nykøbing Falster Rideklub’s hjemmeside. Dagens billeder kommer på Ridehesten.com på tirsdag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner