Bækgaarden Horse Festival

21-06-2012 08:44
På grund af overvældende interesse for landsstævnet i springning, Bækgaarden Horse Festival, har man nu lukket for anmeldelser og oprettet en venteliste
Copyright Ridehesten.com
Foto: Bækgaarden.

Children, juniorer og ungryttere som skal ride iagttagelsesklasser til EM kan stadig melde til frem til den oprindelige anmeldelsesfrist via nedenstående mail. Man har oprettet en venteliste, så der kan suppleres op ved frafald. Ryttere der ikke har fået meldt til, men ønsker at komme på ventelisten, kan skrive til flo@walber.dk. Ud over de mange danske har norske, svenske, tyske og schweiziske ryttere meldt deres ankomst til stævnet på Bækgaarden, der arrangeres i samarbejde med Rasmus Christiansen fra RC Horses. Med stande fra CavoCopenhagen, Paradis Is, CEP Sports, Salvana, Midtjysk Rideudstyr, Augustinus Horses & Trailers APS og flere på vej, skulle der også være mulighed for at få stillet købelysten ved stævnet. Flotte ærespræmier fra firmær som CWD, Wellensteyn, Thy-Mors Rideudstyr, Charles Owen, CEP Sports, Huma-Lama/Carl Thøgersen A/S, Hesteshoppen.dk, Mediehuset Wiegaarden osv. giver foruden de høje doteringer lidt ekstra at ride om. Kilde: Pressemeddelelse

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen