Auktionsføl tilbage på eliteskuet

24-08-2008 14:21
Avl
Det gælder for flere af de hoppeføl, der er handlet over Dansk Varmblods følauktion, at de siden hen vender tilbage til eliteskuet som medaljeaspiranter eller i 2-års landsfinalen

Jytte Kolster, Viby Sjælland, har solgt de to gode hoppeføl på Dansk Varmblods elitefølauktion, Kokholms Margrethe og Kokholms Angora. På eliteskuet den 4. - 7. september stilles 3-års hoppe Kokholms Margrethe e. Milan/Rubinstein som medaljeaspirant af Møgelmosegaard A/S, som købte hoppen for toppris ved auktionen i 2005. Fra samme opdrætter deltager hoppen Kokholms Angora e. Blue Hors Armano/Donnerhall i landsfinalen for 2-års hopper. Angora blev ligeledes solgt over eliteauktionen og fremstilles i år af ejeren Dorte Gravgaard, Sdr. Omme. Der findes rigtig mange gode eksempler på den slags succes. Mikala Bagge solgte på elitefølauktionen et dejligt hoppeføl, Geisha e. Abanos, der som 3-års var tilbage på Vilhelmsborg og blev tildelt opdrættermedalje i sølv og har i år modtaget guldmedalje i en hoppesamling sammen med sin mor og mormor . Nu stiller Geisha til følauktionen med et lækkert hoppeføl efter Zardin Firfod, så der skulle være gode chancer for igen at erhverve sig en lovende hoppe.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner