Don Schufro tilbage som Tysklands nr. 1

18-11-2011 11:50
Avl
Danskejede Blue Hors Don Schufro har i ti år ligget i spidsen af det tyske dressurindex for avlshingste på nær to år på andenpladsen - nu er han tilbage i førerpositionen
Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Don Schufro (Foto: Ridehesten.com).

De tyske hingstes avlsværdi bliver hvert år udregnet i, hvad tyskerne kalder verdens mest moderne avlsværdivurderingsmodel. Den enkelte hingsts avlsværdi placerer den på en rangliste i dressur eller springning med hundredvis af hingste. Disse ranglister kan købes på DVD hos det tyske rideforbund FN, mens man offentliggør navnene på de bedste 1% hingste. Den danskejede oldenburgerhingst Blue Hors Don Schufro e. Donnerhall / Pik Bube I har nu i ti år ligget nr. 1 eller 2 på den tyske rangliste over de bedste faderhingste i dressur, dvs. i nedarvningen af ridelighed og gangarter. Hingsten har haft enestående betydning i dansk avl og tilmed i sporten, hvor han under Andreas Helgstrand var med til at sikre Danmark OL-holdbronze i 2008. Don Schufro er i år tilbage på førstepladsen og hans søn Diamond Hit er far til hingsten på andenpladsen, Don Diamond. Top ti listen er også beklædt med de danskkårede udenlandske hingste Jazz DVH 726 og Damsey DVH 873. Tysklands førende faderhingste - dressur Placering - navn - fødselsår - afstamning - indeks - sikkerhed 1 Don Schufro '93 e. Donnerhall-Pik Bube 171 96% 2 Don Diamond '04 e. Diamond Hit-Carolus I 168 76% 3 Breitling W '91 e. Bismarck-Maat I 167 88% 4 Real Diamond '01 e. Rohdiamant-Weltmeyer 166 85% 5 Sir Donnerhall '01 e. Sandro Hit-Donnerhall 164 97% 5 Dancing Dynamit '01 e. Don Bedo I-Fidermark 164 91% 5 Damon Hill '00 e. Donnerhall-Rubinstein I 164 90% 8 Jazz '91 e. Cocktail-Ulster 163 81% 9 Londontime '02 e. Londonderry-Walt Disney 162 86% 9 Damsey '02 e. Dressage Royal-Ritual 162 78% 9 Welt Hit VI '97 e. Weltmeyer-Hill Hawk xx 162 75% Ranglisten over de bedste faderhingste i tysk springhesteavlen føres ligeledes af en hingst fra den magiske årgang 1993, nemlig Stakkato, der ufravigeligt har indtaget førstepladsen de seneste ti år. Set med danske øjne er det interessante ved Stakkato ikke blot, at han bringe springhesteavlen nyt blod. Han er nemlig trukket en hoppestamme, der er meget udbredt og kendt i Danmark. Han går tilbage til hannoveranerhoppen Farndecke, der også ligger bag Firntreue DH 559 og Valerie DH 634. Firntreue er stammoder til bl.a. Niels Petersens opdræt Andante, der under Tina Lund har vundet flere World Cup-kvalifikationer. Valerie ligger som mor til bl.a. Duval Lundgaard bag den navnkundige Lundgaard-stamme fra Ingemann Jensen og herfra kommer adskillige højtkårede hopper og utal af sportsheste. Tysklands førende faderhingste - springning Placering - navn - fødselsår - afstamning - indeks - sikkerhed 1 Stakkato '93 e. Spartan-Pygmalion 169 98% 2 Cornet Obolensky '99 e. Clinton-Heartbreaker 166 96% 2 Stakkato Gold '01 e. Stakkato-Werther 166 82% 4 Perigueux '02 e. Perpignon-Stakkato 165 82% 4 Valentino '02 e. Now Or Never M-Belisar 165 82% 6 Heartbreaker '89 e. Nimmerdor-Silvano 163 78% 7 Clarimo '03 e. Clearway-Caletto II 162 78% 7 Comte '03 e. Contendro I-Granulit 162 72% 9 Salito '01 e. Stakkato-Calido I 161 86% 9 Cornado I '03 e. Cornet Obolensky-Acobat I 161 76% Det tyske rideforbund FN står bag udgivelsen af Tyskland

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner