Camilla Tiefensee Schrøder
42-årige Maria Claumarch kom den 31. oktober 2018 ud for et uheld i stalden, som skulle vise sig at vende op og ned på hendes liv. Hun blev sparket af en hest på knæet og kom på hospitalet for at få det fikset – men pga. en lægefejl endte det med, at hun fik amputeret sit venstre ben til og med knæet.
Maria, som har redet hele sit liv og til daglig arbejder med unge mennesker og heste hjemme på gården på Amager, har et stort ønske, og det er at kunne vende tilbage i sadlen og ride mere end bare skridt. Sit ben har hun fået erstattet med en protese. Men et kunstigt ben, der kan bruges til ridning, vil kommunen ikke udbetale erstatning for.
Derfor har hendes veninder nu startet en officiel indsamling "så hun kan få sit liv tilbage, genoptage sit arbejde og forhåbentlig få sin største drøm opfyldt. At deltage til VM 2022 i paradressur", som de skriver i et opslag på facebook, der kan læses i sin fulde længde nederst.
Et rideben koster 150.000 kr, og i løbet af de første par dage er det foreløbig lykkedes at indsamle 10.000 kroner.
Drømmer om VM 2022
Inden ulykken havde Maria Claumarch købt en dressurhest, som hun drømte om at starte M-klasser på, men den ambition har hun måttet opgive og i stedet anskaffe sig en mere rolig paradressurhest. Nu har hun sat sig et nyt mål i livet: Da hun hørte, at VM i ridning afholdes i Herning i 2022 stod det klart, at hun ville gå efter at kunne deltage som paradressurrytter.
– Det betyder alt for mig at komme tilbage på hesteryg. Ikke kun for min egen skyld; jeg bliver også en bedre mor, en bedre kæreste og et bedre menneske af at komme op på min hest igen. Jeg har redet siden jeg var fem år, og for mig er ridning indbegrebet af frihed og en del af min identitet. Hele mit liv har været bygget op omkring ridning, siger Maria.
Problemet er, at hun ikke kan ride med den ellers udmærkede benprotese, hun har fået fra sin private forsikring. For det første kan hesten ikke mærke, når hun klemmer, fordi protesen er lavet af hård plastik. Og for det andet ryger benet af, når hun rider, fordi det sidder fast med et vakuumtryk, som forsvinder, når man sætter sig i sadlen, forklarer hun:
– Lige nu rider jeg stort set ikke, fordi det gør alt for ondt, jeg bliver gul og blå, og benet falder af, mens jeg rider. Jeg har også prøvet at ride kun med stumpen bundet fast med elastikker rundt om sadelklappen, og så sad den bare og klaprede, og jeg følte hele tiden, jeg var ved at falde af.
Derfor har Maria forsøgt at få bevilget et specialdesignet rideben, men det har vist sig at være en lang og opslidende ansøgningsproces, som endnu ikke har båret frugt, og Maria er nået dertil, hvor hun har mistet troen på, at hun kan få hjælp af systemet.
– Da jeg kom til skade fik jeg at vide, at jeg havde krav på at komme tilbage til mit normale funktionsniveau. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle være noget, jeg skulle kæmpe så meget med. Det er i forvejen en kamp at skulle tilbage og blive fysisk og psykisk hel igen efter at have mistet sit ben, siger Maria Claumarch.
I nedenstående facebookopslag kan du læse hele Marias historie og finde information om indsamlingen:
