Stine Gertsen
Der var mødt rigtig mange føl op i Vallensbæk i dag, men det var især afkom fra Atterupgaard, der var særlig opmærksomhed omkring. Dagen startede med bedømmelse af de 2-års dressurbetonede hopper. Her var 27 meldt til start, men det var den billedskønne Atterupgaards Minaia, som travede ud af banen med det rød/hvide bånd om halsen. Også blandt vinderfølene var der en repræsentant fra Atterupgaard. Atterupgaards Foxtrot e. For Compliment viste en trav i særklasse og gjorde sig dermed fortjent til titlen: Dagens Bedste dressurbetonede Hingst. De resterende vinderføl: Dagens bedste springbetonede hoppe: Kat. 01; Kjær’s Cassiopeia e. Carmargue, ejet af Rikke Kjær i Vemmelev. Dagens bedste springbetonede hingst: Kat. 03; First 8 K e. Catoki, ejet af Linda Neumann og Frank Torndyb i Slagelse. Dagens bedste dressurbetonede hoppe: Kat. 40; Stigma e. Temptation, ejet af Lena Nyström i Sverige. Michæl og Kristine Sinding fra Atterupgaard stillede også med en yderst flot afkomssamling efter Doreen EDS 12981, som er efter Parodie. Med heriblandt var blandt andre: Atterupgaards Dido, Atterupgaards Dicte og EM Sølvvinderen Atterupgaards Cassidy. Samlingen blev da også tildelt en velfortjent guldmedalje. Der var rigtig dømt familietræf i Vallensbæk i dag, for der blev også stillet en flot afkomssamling fra Doreen’s afdøde mor, Parodie DH 5442. Denne blev tildelt med en flot bronzemedalje. Tillykke med de flotte resultater til de vindende føl og hopper!
Billeder af diverse føl fra festivalen kan ses her på siden fra på tirsdag!