Grethe Næsby
Der er nu forlænget tilmeldingsfrist for Danmarks bedste klubturnering i springning. Så tag fat i dine klubkammerater og tilmeld jer den nye og inspirerende klubturnering, og få chancen for at blive danmarksmestre i klubspringning. Den første kvalifikationsrunde bliver afholdt søndag d. 29. marts, og afvikles som en MB. Turneringen består af 3 kvalifikationsrunder og en finale. Kvalifikationsrunderne afvikles i metode B1 og finalen i metode B12. Holdet kan bestå af 3-4 ekvipager, og de tre bedste resultater tæller. Der kan deltage forskellige ryttere på et hold under turneringen, dog skal mindst 1 rytter ved holdets 2. deltagelse i kvalifikationen have deltaget i en tidligere runde for holdet. De 6 bedste hold mødes i finalen for at afgøre, hvem der er Danmarks dygtigste klubhold i spring. I kan tilmelde jer turneringen hos fredericiarideklub@hotmail.com og oplys klub, rytternavn, licensnr., hestens navn og id. Læs mere på rideforbundets hjemmeside - følg linket i højre side.