Årets julgegaveide til alle hesteinteresserede

19-11-2017 15:30

Marie Helene Rigård Rohleder

Bogen: ”Lær at give din hest klare signaler” af Heike Wilde er netop kommet i handelen. Mere end 180 sider med spændende læsning – understøttet af flotte billeder og illustrationer

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

På talrige opfordringer til Heike Wilde er bogen 'Lær at give din hest klare signaler' endelig blevet en realitet. Bogen, der henvender sig til alle hesteracer og discipliner, er med til at øge glæden i samværet med hesten og giver samtidig læseren redskaber til at hjælpe hesten med at nå sit fulde potentiale.

Du kan bl.a. læse om:

  • Rytterens krop og indvirkning
  • Hestenes indbyrdes kommunikation
  • Hvordan man opnår tillid og gensidig respekt mellem hest og rytter via et klart kropssprog og en god timing i alt samarbejde med hesten
  • Hvordan du motiverer din hest
  • De forskellige hestetyper
  • Trailerlæsning

Heike Wilde er hestesundhedstræner og uddannet bredt med speciale i sundhedsfremmende træning af heste. Hun er endvidere uddannet i rytterens brug af sæde og hjælpere og i, hvor stor indflydelse dette har på hesten. Målet er harmonisk træning med hesten for små signaler med stor respekt for hestens velvære.

Heike Wilde tror på, at alle heste og ryttere har individuelle udfordringer og styrker, som kræver individuelle løsninger og uddannelsesformer. Alle heste kan lære at reagere tillidsfuldt på rytterens minimale hjælpere. Samtidig vil hesten også være tryg nok i sit samspil med rytteren, så den afventer hjælpen. Dette og meget mere kan du få hjælp til at forstå og indlære i bogen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Heike skriver som en del af baggrunden for bogen: 
 – Dressurens mål er, at hesten villigt udfører det, rytteren beder den om, ved brug af minimale hjælpere. At dressuren kan gøre rytteren i stand til at vise alle de flotte udtryk (øvelser og gangarter), som hesten af sig selv kan vise i den fri natur. Dette skal kunne udføres uden taktforstyrrelser, angst eller negative spændinger hos hesten og som følge af en meget let påvirkning fra rytteren. Dette vil jeg gerne give dig et indblik i med denne bog. 

Bogen har forord af blandt andet dyrlæge Tove Due, og er smukt illustreret af billedhugger Sabine Jensen. 

Bogen kan købes i Ridehestens webshop her.

Copyright Ridehesten.com

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner