Antibiotikaresistens hos heste

06-07-2011 12:08
Mængden af bakterier, der er blevet resistente over for antibiotika, siden det blev almindeligt brugt i 1930erne og 1940erne er tankevækkende, mener engelsk forsker
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Den 15. – 18. juni afholdt det amerikanske institut for intern veterinær medicin i Denver et forum, hvor den engelske forsker, Imogen Johns fra det kongelige veterinære institut i Hertfordshire, talte om problemerne med antibiotikaresistens. Allerede kort tid efter brugen af antibiotika blev almindeligt udbredt begyndte problemerne med resistente bakterier. Problemet blev dog i flere år løst ved, at der blev opfundet stadig flere og nye typer antibiotika, men nu skaber den manglende opdagelse af nye typer antibiotika et problem i forhold til mængden af resistente bakterier. Bakterierne kan både give resistensen videre til kommende generationer, og blive resistente over for flere typer antibiotika (multiresistente). Undersøgelser vedrørende resistente bakterier hos dyr har oftest handlet om, hvorvidt de resistente bakterier kunne overføres til mennesker, og derfor er der nu risiko for, at der bliver langt strengere restriktioner vedrørende bugen af antibiotika til blandt andet heste. Det vil få konsekvenser for, hvordan man behandler hestene og deres sygdomme i fremtiden. Imogen Johns forsøgte at gøre dyrlæger og hesteejere opmærksomme på problemet, og på at antibiotika bør bruges med forsigtighed og kun i tilfælde med et udtalt behov for antibiotikabehandling. Hun tilføjede også, at tests kan hjælpe dyrlæger med at vælge meget specifikke antibiotikatyper, hvilket vil give den bedste behandling og samtidigt afhjælpe en del af problemet med multiresistente bakterier. Læs mere via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner