Camilla Tiefensee Schrøder
Vindinge Rideklub ved Roskilde afholdt i går lørdag distancelandsstævnet Hedelandsridtet. Her Blev det den erfarne Anne Wejlemand Nielsen, som kom først i mål i 86 km-klassen NAG HorsePros MA 86 km.
På den 9-årige araberhoppe DY Faheema OX e. Said El Dine/Garsal OX (opdr. Anne Caroline Dyekjær) klarede hun distancen i tiden 05:03:08 med en gennemsnitshastighed på 13.37 km/t, og hun var dermed ca. en halv time hurtigere sine de nærmeste konkurrenter.
På den næstlængste distance, Nygaard Rideudstyrs LA inkl LA Cup. 56 km, var det Amanda Kalmeyer, som vandt på hingsten Cabon OX e. Monograf Ox/Amulet Ox. Hendes tid på den 56 km lange rute var 03:55:04, og gennemsnitshastigheden var 14.52 km/t.
Der var klasser på flere forskellige niveauer og i alt 135 starter ved distancestævnet. Se resultatlisterne.