Anky kom stærkt igen

01-02-2009 18:51
Efter den noget overraskende niendeplads i fredagens Grand Prix vendte hollandske Anky van Grunsven stærkt tilbage i Grand Prix Kür.

Det gik nemlig lige nøjagtigt som Ridehestens Thomas Bach Jensen havde forudset: Anky rider for at vinde, og går det ikke efter bogen på førstedagen, har hun som regel læst grundigt på lektion til næste dag. I nat, dansk tid, slog Anky og IPS Painted Black til og vandt klassen overbevisende med hele 79.600% hos et enigt dommerpanel. Andenpladsen gik ligeledes til Holland, nemlig til Hans Peter Minderhoud på Exquis Escapado, der også red et særdeles flot program, som indbragte ekvipagen 79.600%. Klassens eneste dansker, Lars Petersen og Succes (e. Blue Hors Silvermoon/World Cup I, avlet af Per Berg) kom på en flot sjetteplads med 72.450%. Resultatliste for klassen kan ses ved at klikke på linket i højre kolonne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner