Minderhoud lægger stærkt ud

04-06-2009 12:58
Igår blev der taget hul på de hollandske mesterskaber ved dressurstævnet Outdoor Gelderland med lilletur, hvor Prix St. Georges blev stærkt domineret af Hans Peter Minderhoud med Freebird Ucelli T og Florencio

Med den 8-årige vallak Freebird Ucelli T e. Olivi / Gribaldi tog Hans Peter Minderhoud sig af sejren i Prix St. Georges ved at score flotte 72,543%. Eneste anden hest, der også kom over de magiske 70%, var hingsten Florencio I e. Florestan I / Weltmeyer. Denne nu 10-årige hingst blev ligeledes redet mageløse Minderhoud. Han blev på tredjepladsen fulgt af endnu en landsholdsrytter, nemlig Imke Schellekens-Bartels, der red Hunter Douglas Rhapsody e. Lancet / Rubinstein. Schellekens-Bartels var oprindeligt rytteren, der førte Lancet frem i rampelyset og blev individuelt placeret med hingsten ved OL 2004 i Athen, hvorefter Lancet blev solgt til Emma Hindle, der red individuel OL-finale i 2008 i Hongkong. Nu har Imke i Rhapsody et godt afkom på vej efter Lancet. Kilde: Anky.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner