Signe Wiese
Fra den 25. - 27. januar afholdes der 5-stjernet CSI-W-stævne i Zürich i Schweiz, og så godt som hele verdenseliten indenfor springsport samles for bl.a. at dyste om World Cup-point i den 10. kvalifikationsrunde til sæsonfinalen i Göteborg i april. Feltet føres an af verdenranglistens øjeblikkelige nr. 1, tyske Christian Ahlmann, der også vandt sidste kvalifikationsrunde. Han bliver efterfulgt at den olympiske mester, Steve Guerdat (nr. 2), tyske Marcus Ehning (nr. 4), franske Kevin Staut (nr. 5), australske Edwina Tops-Alexander (nr. 6), Pius Schwizer (nr. 7), Rolf-Göran Bengtsson (nr. 8), Marc Houtzager (nr. 9) og Gerco Schröder (nr. 10). I alt kommer 46 ryttere fra 18 lande, og 127 heste i aktion i løbet af weekenden. Selve World Cup-kvalifikationen afvikles søndag med start kl. 13.45. Se start- og resultatlister via link til højre.