Annika Knudsen Lorentsen
Danske Anja Lykke Nielsen er bosat i Dubai, som er en del af De Forenerede Arabiske Emirater, og i weekenden var hun draget til Abu Dhabi for at deltage i et internationalt stævne.
Her var hun til start i de 115 og 120 cm høje klasser for 5-års heste, som var slået sammen til en fælles unghesteklasse med også de 6-årige heste til start ved stævnet.
I en 115 cm-klasse red Anja sig til det bedste resultat blandt 5-års hestene, og det betød, at ekvipagen endte som nr. 3 kun overgået af to ryttere i sadlen på 6-års heste.
Det er ikke længe siden, at ekvipagen ligeledes havde succes ved et stævne i Abu Dhabi. Det kan I læse mere om her.