Camilla Tiefensee Schrøder
Ved Silesia Equestrian i Polen sprang Thomas Sandgaard og Amarone e. Appreggio/Potsdam sig til en fjerdeplads i CSI3* Grand Prix med to fejlfri runder over de 160 cm høje spring. Ekvipagens tid var 53,91, mens vinderen, polske Skrzyczynski Jaroslaw på Calevo 2 red omspringningen på 48,47 sekunder.
Rikke Hastrup og Søren Møller Rohde startede i samme klasse, men blev ikke placeret.
Det er i det hele taget gået godt for Thomas Sandgaard og de andre danske ryttere ved Silisia Equestrian i Wilkow, Polen.
Thomas Sandgaard fik en syvendeplads på Nørremøllehøjs Ariel i lørdagens CSI3*-klasse på 145 cm, hvor Søren Møller Rohde også var godt med på Velerne Ask og endte på en 11.-plads.
I lørdagens CSI3* (135 cm) var der også to fejlfri danske runder. Det gav en sjetteplads til Søren Møller Rohde på Todt un Prince Ask, en niendeplads til Karen Mølle Rohde på Quarz Ask og en 10.-plads til Thomas Sandgaard på Sierra.
Endvidere red Rikke Hastrup sig til en sjetteplads i CSIY-klassen (115 cm) på Cavalino.