Anée Keller: Jeg glæder mig til at ride Unghestechampionat

07-03-2022 14:36

Annika Knudsen Lorentsen

Hestefolk fra nær og fjern drager i denne uge til Hingstekåring i Herning, og en af dem, som skal ride er Anée Keller, der er til start i de internationale klasser, ligesom hun også skal ride Unghestechampionat for første gang

Copyright Ridehesten.com
Anée Keller med Winston C. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Onsdag starter Dansk Varmblods Hingstekåring, og resten af ugen er der mange forskellige klasser på programmet. Der er blandt andet mange forskellige springklasser, og en af de danske ryttere, der både skal deltage i de internationale klasser og ride Dansk Hesteforsikrings Unghestechampionat er Anée Keller

– Jeg glæder mig til at være tilbage i den fantastiske stemning, der er til Hingstekåringen, og særligt efter, at et år blev sprunget over på grund af corona, fortæller Anée. 

Copyright Ridehesten.com
Anée Keller med Galliana KH ved Egnethedstesten. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Anée skal ride CSI1* på den 12-årige Winston C e. Churchill/ Willemoes (opdr. Finn L. Christensen) og den 10-årige hoppe Rækkelunds Caretta e. Cortado/ Caletto II (opdr. Mille Søby Therkildsen), mens hun for første gang skal deltage i Unghestechampionatet med Galliana KH e. Bøgegården Gladiola/ Cassini II, som er opdrættet af Anée selv og hendes familie. 

– Det bliver virkelig spændende at ride Unghestechampionat, og jeg glæder mig helt vildt til at prøve kræfter med det. Det er første gang, jeg har prøvet at ride Egnethedstest og efterfølgende blive udtaget til championatet. Og når så det er i sadlen på egen avl, så kan man jo ikke være andet en glad og tilfreds, understreger Anée. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner