Alle sejl er sat til Følauktion SYD

28-08-2013 11:38

Signe Wiese

Avl

Dansk Varmblod Region 4 byder traditionen tro udstillere og publikum velkommen til følauktion i Hammelev fredag den 30. august

Copyright Ridehesten.com

Auktionen på fredag afvikles igen i år som en aftenauktion hos Hammelev Ridecenter. Det forventes som de foregående år, at det vil bibringe en god og festlig stemning. Alle sejl er sat for at gøre aftenen til noget helt særligt. Der kan købes lækkert mad og kolde fadøl til attraktive priser. Føllene ledsages i ringen af lys og god musik. Fremvisning af føllene starter kl. 18.00.

Udstillerne har udvist auktionen stor tillid med et stort antal tilmeldte føl, hvoraf flere er af særdeles interessante blodlinjer. De tilmeldte føl kan ses i online-kataloget på regionens hjemmeside.

Der kan stadig bestilles bord i VIP-logen, men der er kun begrænsede pladser tilbage. Kontakt Annethe Winther på tlf. 51569620 eller mail winther@region4.dk.

Få mere info HER

Se kataloget HER

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen