DV's ældste følauktion fejrer jubilæum

16-08-2017 13:17

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Det er 30 år siden, at Følauktion Syd blev afholdt som Dansk Varmblods første følauktion. Der er lagt op til fejring af traditionen, når årets Følauktion Syd løber af stabelen lørdag aften den 9. september – nu med fællesspisning

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Følauktion Syd finder i år sted lørdag den 9. september 2017 fra klokken 16.30 på Hammelev Rideklub.

Den foreløbige kollektion tegner rigtig godt, oplyser Victoria Mortensen fra Følauktion Syd. Der er mange tilmeldte finale- og reserveføl, og mange af dem ud af meget interessante hingste og hoppestammer. Når de sidste pladser er udfyldt, vil de kunne findes på Region 4's hjemmeside.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er stadig muligt at melde sit føl til auktionen ved at udfylde tilmeldingsblanketten på dette link, dog er der begrænset pladser tilbage.

Som noget nyt i år forelægger der en klinisk attest på alle auktionsføllene.

Fællesspisning
For at tilgodese sælgere og købere, har auktionen i år valgt at flytte auktionen til lørdag aften, hvilket også giver tid og mulighed for at kunne arrangere en længe ønsket fællesspisning. Nu er det muligt for alle at få noget godt at spise, inden auktionen går i gang.

Spisebilletter kan købes HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner