Alle ryttere skal bære hjelm i Canada

02-01-2012 09:28

Signe Wiese

Med virkning fra 1. januar 2012 har det canadiske rideforbund besluttet at alle dressurryttere - uanset niveau - skal bære sikkerhedsgodkendte ridehjelme til konkurrencer
Copyright Ridehesten.com
I Canada skal alle dressurryttere - også dem på de højeste niveauer - fremover skifte den høje hat ud med en hjelm til konkurrence. (Modelfoto: Ridehesten.com)

Debatten om brugen af ridehjelme har raset længe, og det har især i den seneste tid været tydeligt, at der er et holdningsskifte på vej. Bl.a. har den tyske toprytter Isabell Werth netop meldt ud, at hun fremover altid vil ride med hjelm - også på konkurrencebanerne. Som det første nationale rideforbund i verden, har det canadiske forbund nu besluttet, at alle dressurryttere på alle niveauer, skal bære ridehjelm i konkurrencesituationer. Formand for det canadiske rideforbund, Michæl Gallagher, udtaler: - Jeg er meget stolt af den beslutning vores dressurudvalg har truffet. Jeg tror vi er det første rideforbund i verden, der indfører denne regel for alle niveauer, og jeg kan garantere at vi ikke er den sidste. Også det internationale rideforbund FEI har strammet reglerne omkring brugen af ridehjelme, men her træder de nye regler dog først i kraft 1. januar 2013. Kilde: Dressage News

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner