Thomas Bach Jensen
Nu er alle danske ponyer godt igennem vettjek, og i går havde spring- og militaryponyerne banetræning, der også er gået fint, berettes der fra Strzegom. Deres første konkurrencedag er i dag.
I går ved EM for ponyer startede holdkonkurrencen i dressur med op til to startende fra hver nation. De danske ryttere gjorde det godt, og ligger lige nu individuelt nr. 5 og 6. Foran sig har de to tyske og to hollandske ryttere, så Danmark ligger lige nu til bronze i holdkonkurrencen.
Andrea Hamann Sand og Golden Spring GH opnåede 72,486%, mens Selma Ludvigsen og Egelykkes Perfectoopnåede 71,743% for deres ridt. I dag repræsenteres Danmark i dressuren af Josephine Gert Nielsen og Cornelia Munch Sinding.