Springlandsholdet klar til Sopot

02-06-2015 16:22

På fredag skal der springes om vigtige point i Furusiyya FEI Nations Cup i Sopot i Polen, og det bliver den nykårede danmarksmester Rikke Haastrup, sammen med Andreas Schou, Linnea Ericsson og Torben Frandsen, der skal forsvare de danske farver

Copyright Ridehesten.com

Fire stærke ekvipager klar i Sopot
Grundlovsdag kl. 14 går startskuddet i nationsspringningen i Sopot, og Andreas Schou på Allstar, Linnea Ericsson på Thornhill Kate, Torben Frandsen på Antares og Rikke Haastrup på Qualico du Bobois er klar til at springe for vigtige point til Danmark. Vi krydser fingre for, at danskerne forbedrer det ærgerlige resultat fra CSIO i Odense, hvor det blev til en 11. plads. Nations Cuppen kan følges på FEI TV.

Fire stævner baner vej til finale
Fra maj til slutningen af september skal det danske springlandshold gennem fire pointgivende kvalifikationsstævner springe for kvalifikation til den endelige finale i Furusiyya FEI Nations Cup og mulig oprykning til 1. division i Europa. De fire pointgivende stævner i Nations Cuppen, som FEI har tildelt Danmark deltagelse i, er Odense, Sopot, Budapest og Arezzo.

Danmarks pointgivende turneringsprogram – 2. division af Furusiyya FEI Nations Cup 2015
Odense (DEN) den 14. - 17. maj
Sopot (POL) den 4. - 7. juni
Budapest (HUN) den 16. - 19. juli
Arezzo (ITA) den 2. - 6. september

Koncept for Furusiyya FEI Nations Cup 2015
Verden er inddelt i seks ligaer, hvor den europæiske liga er inddelt i 1. og 2. division. Her starter Danmark i 2. division, hvor 16 lande konkurrerer.
Hver nation i 2. division tildeles fire stævner, som er pointgivende for kvalifikation til den endelige finale i Furusiyya FEI Nations Cup samt oprykning til 1. division. Finalen afvikles i Barcelona.
Den bedste nation i 2. division rykker op i 1. division og er samtidig kvalificeret til finalen. Det næstbedste land i 2. division er også kvalificeret til finalen, hvor der er mulighed for oprykning til 1. division, hvis man placeres i top 8 ved finalen.
Nationer kan deltage i andre kvalifikationer, men det er kun de fire tildelte stævner, der er pointgivende i turneringen.

CSIO Sopot

Furusiyya FEI Nations Cup 2015

Kilde: Dansk Ride Forbund

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen