Ungrytterne blev 3'er i Wierden

30-05-2021 08:32

Annika Knudsen Lorentsen

Ved Nations Cup-stævnet i Holland red det danske ungrytterhold en flot tredjeplads hjem i Nations Cup, ligesom det er blevet til flere flotte individuelle placeringer

Copyright Ridehesten.com
Ungrytterholdet. Fra venstre ses Laura Baaring Kjærgaard, Caroline Rehoff Pedersen, Kamilla Ladefoged Rasmussen og Emilie Weilsby. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævnet i hollandske Wierden startede med udfordringer i forhold til vejret, hvor flere ryttere valgte af trække deres heste på grund af de store regnmængder. Det fortæller rytterne fra den danske lejr, som dog kunne glæde sig over, at det klarede op, og både fredag og lørdag var solen fremme. 

Ungrytterne i top i Nations Cup
I alt var der 11 hold til start i ungrytternes Nations Cup lørdag, og her formåede det danske landshold at ride en flot placering hjem som nr. 3. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline Rehoff Pedersen og Chaccieny. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På holdet var det Caroline Rehoff Pedersen med Chaccieny, Emilie Weilsby med Quincy, Kamilla Ladefoged Rasmussen med Colina 70 og Laura Baaring Kjærgaard med Fidelius G. 

– Det var en høj og meget teknisk svær Nations Cup bane, og der var rigtig mange fejl blandt de 11 nationer, fortæller familien Rehoff på vej hjem i lastbilen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejren tog det tyske hold, mens det blev Holland der placerede sig som nr. 2. 

Flotte inviduelle resultater
I løbet af stævnet har danskerne også redet flere flotte individuelle resultater hjem. Onsdag vandt Nikoline Dresler og Cascada 33 juniorernes åbningsklasse. 

I går red Caroline Rehoff Pedersen en flot placering hjem i den 140 cm-høje individuelle ungrytterklasse. Det gjorde hun i sadlen på Mercurius Aeg, mens Maria Nørregaard Langhoff sikrede sig en individuel placering som nr. 6 i den 145 cm-høje klasse.

Se alle resultater her.

Copyright Ridehesten.com
Nikoline Dresler og Cascada 33. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner