Landshold på polsk springtur

20-05-2014 13:55

5. – 8. juni løber fjerde afdeling af FEI Nations Cup af stablen i Sopot i Polen. Nu er det afgjort, hvem der skal afsted - og Danmark fører i øjeblikket 2. division, så der bliver spænding om pointene i Polen

Det danske hold består af:

Andreas Schou på Lenardo Der Kleine (e. Lenardo/ Fabelhaft)
Thomas Sandgaard på Amarone (e. Arpeggio/ Potsdam)
Rikke Haastrup på Qualico du Bubois (e. Burggraf/ Cook du Midour x)
Søren Pedersen på Tailormade Esperanza De Rebel (e. Rebel Z/ Corofino)

Reserve:
Torben Frandsen på Solos Concept (e. Con Capitol/ Corofino)

Danmark har ind til nu kun redet en afdeling af Furusiyya FEI Nations Cup 2014 – nemlig den i Odense ved JBK Horse Festival. Selvom vi kun blev nummer ni, var der ikke andre hold fra 2. division foran os i Odense, og derfor kunne Danmark høste alle 100 point, hvilket udløste en foreløbig førsteplads i den samlede stilling. Mange hold fra 2. division er til start i Sopot, så der bliver virkelig spænding om pointene. 

Kilde: DRF

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner