Thomas Bach Jensen
Dansk Handicap Idræts-Forbund udmelder i dag:
Søndag morgen var to danske heste til et ekstra tjek for at sikre, at de er helt fit for fight i Rio. Det var en ubehagelig overraskelse for det danske hold, da Caroline Cecilie Nielsens ”Leon” og Stinna Tange Kaastrups ”Smarties” ikke klarede lørdagens rutineinspektion. Efter søndagens kontrol kunne både ryttere, trænere og ledere dog ånde lettet op, da begge heste gik igennem uden problemer. Nu er der fuld fokus på konkurrencerne.
Starten går i dag
Allerede i dag går starten – klokken 15.00 dansk tid starter team-testen for grad III, mens grad Ib starter klokken 19.00. Stinna og Smarties er første ekvipage på banen i grad Ib i dag.
Følg med i resultaterne lige HER