FEI trækker "Blood Rule"-forslaget

13-11-2011 07:50

Signe Wiese

Det internationale rideforbund FEI afholder i disse dage generalforsamling i Rio de Janeiro og på generalforsamlingens første dag blev det besluttet at trække forslaget om den meget omdiskuterede "Blood Rule"
Copyright Ridehesten.com
(Foto: FEI)

I en pressemeddelelse skriver FEI, at det enstemmigt er blevet besluttet at trække forslaget om en regelændring, der ville betyde at der ville blive åbnet op for at heste, der deltager i dressurkonkurrence på allerhøjeste niveau (OL, VM, EM, World Cup-finaler og lign.), efter at have været tilset af en FEI-dyrlæge, kan få lov at fortsætte i en konkurrence, selvom de bløder fx i munden. De nuværende regler betyder at blod - noget sted på hestens krop - vil medføre øjeblikkelig diskvalificering af ekvipagen - uanset niveau, og foreløbig er der altså ikke vedtaget nogen former for ændringer til det regelsæt. Ifølge FEI er beslutningen om at trække forslaget truffet for at give FEI's veterinærudvalg mulighed for at studere emnet fra et hestevelfærds-perspektiv. Veterinærudvalget er blevet bedt om at udarbejde et generelt regelsæt på området, der skal være gældende for alle discipliner under FEI. Dette vil herefter blive debatteret på FEI's Sports Forum i april 2012 og vil herefter blive behandlet på FEI's Generalforsamling i 2012, med henblik på at træde endelig i kraft 1. januar 2013. På Generalforsamlingen er det også blevet besluttet at udsætte udnævelsen af en rytter-repræsentant som medlemt af FEI's dressurudvalg. Der er har været flere kontroversen omkring udnævelsen af en rytter-repræsentant, og det er altså nu besluttet at udsætte udnævnelsen indtil der i samarbejde med IDRC (International Dressages Riders Club) er blevet fundet en løsning, der acceptabel for alle parter. Læs hele FEI's pressemeddelelse via link til højre. FEITV livestreamer gratis fra Generalforsamlingen på mandag - få mere info via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner