Alfarvad-dominans i 5-års finale

27-08-2023 13:11

Annika Knudsen Lorentsen

I 5-års finalen i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat besatte Benjamin Saurugg to ud af tre pladser i top-3, og sejren tog han med Derby Alfarvad Z

Copyright Ridehesten.com
Benjamin Saurugg med Derby Alfarvad Z sammen med fv. Ditte Bach Sørensen fra DRF, Morten Dueholm Larsen fra Pavo og dommer Bjarne Mørup. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

21 ekvipager mødtes her til middag i Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinale for 5-års heste på Stutteri Ask, og her handlede det i første omgang om at ride fejlfrit, hvis man ville have en plads i den afgørende omspringning. 

Det lykkedes for hele 10 ekvipager, som dermed skulle ride om sejren i omspringningen. En omspringning der var præget af en meget tæt top, hvor blot 0,43 sekunder adskilte de fire bedste placeringer. På højkant i finalen var flere billetter til UVM, blandt andet én til den bedste Dansk Varmblodshest. Derudover modtog de to bedste udenlandskopdrættede heste med danske ryttere wildcard til Zangersheide.

I sidste ende blev det Benjamin Saurugg med den velspringende Derby Alfarvad Z e. Ard VDL Douglas/ Concorde (opdr. J.E. Jensen Alfarvad A/S), der tog tog sejren i tiden 33,35 sekunder. 

På andenpladsen blev det Christian Jansen med Partie Sejh e. Candy de Nantuel/ Untouchable (opdr. Helle og John Søndergård Nielsen), som kom i mål i tiden 33,38 sekunder, altså blot 0,03 sekunder langsommere end vinderen. Partie Sejh blev den bedste Dansk Varmblodshest, og dermed indløste de en billet til UVM på Zangersheide, til store glæde for Christian. 

Copyright Ridehesten.com
Christian Jansen med Partie Sejh. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

– Vi havde håbet på at komme til UVM, og så er det jo dejligt, at vi ikke skal vente på udtagelsen, men har sikret os den allerede nu gennem vores resultat, som den bedste Dansk Varmblodshest, fortæller han. 

Copyright Ridehesten.com
Benjamin Saurugg med Lady of London Alfarvad Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Benjamin Saurugg, der jo er ansat rytter hos Stutteri Alfarvad, tog ligeledes tredjepladsen i klassen. Tredjepladsen tog han med Lady of London Alfarvad Z e. London/ Quinar (opdr. J.E. Jensen Alfarvad A/S), som han kom i mål i tiden 33,41 sekunder med. Dermed kunne Alfarvad glæde sig over, at de endte med to heste i top-3. Avleren til den bedste danskavlede hest modtog desuden et gavekort til en bedækning hos Stutteri Ask

Copyright Ridehesten.com
Sashia Astrup Jensen med Coco Chanel. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På fjerdepladsen blev det Sashia Astrup Jensen med den velspringende Coco Chanel e. Comme Il Faut/ Sandro Boy (opdr. Finn Hansen), mens Konstantin Deeken Künnemann med Skavhøjs Cohen e. Cornet Obolensky/ Coronado (opdr. Frans Sunesen & Christel Krøyer) tog femtepladsen. 

De to wildcards til udenlandskopdrættede heste tilfalder Sashia Astrup Jensen og Coco Chanel, samt Mie Mundberg Hansen med Une Touche de Kannan Z e. Untouchable/ Kannan (opdr. Ann Hoffmann).

Resultat fra finalen.

Copyright Ridehesten.com
Konstantin Deeken Künnemmann med Skavhøjs Cohen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner