Afslutning af 35-dages test

19-10-2009 13:23
Avl
Alle interesserede er velkomne, når Dansk Varmblod onsdag den 21. oktober åbner dørene på Vilhelmsborg for afslutning af 35-dages test for hingste

Kun en enkelt hingst er faldet fra siden indsyningen den 16. september. Det bliver derfor en forholdsvis stort hold på i alt 22 hingste, hvoraf halvdelen er 3-årige hingste af springbetonet afstamning. Desuden er der en 4-års hingst tilmeldt springdiciplinen og en 3-års hingst tilmeldt afprøvning i både springning og dressur. To 3-årige halvblodshingste og seks 3-års hingste samt en 5-års hingst er tilmeldt dressurafprøvningen. Tidsplan for afslutning af 35-dages test den 21.10.2009: 09.00 – 10.30 Løsspringning (6 min. pr. hest) 10.50 – 12.30 Gangarter/testrytter (10 min. pr. hest) 12.30 – 13.30 Frokost/opstilling af springbane 13.30 – 16.00 Springning med rytter/testrytter (10 min. pr. hest) 16.00 – 16.30 Udregning af resultater 16.30 – 17.00 Offentliggørelse af resultat: Vinderne i dressur og springning. I forbindelse med udpegning af vinderne på slutringen, skal ejeren selv trække hingstene i ridehallen. De opdeles i to hold. Først springhingste i katalogrækkefølge, herefter dressurhingste, samt hingste tilmeldt begge discipliner i katalogrækkefølge. Dommerne i springning er Mads Frederiksen og Torben Frandsen, mens dressurdiciplinen dømmes af Kurt Christensen og Ulrik Sørensen. De to testryttere i henholdvis springning og dressur er Lars Trier Kjøller og Lotte Straarup.

Læs alt om afslutningen af 35-dages testen i næste nummer af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner