35 nye elever tager hesten med i skole

04-08-2014 12:00

I dag mandag begynder et nyt stort hestehold på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Copyright Ridehesten.com

Mandag 4. august er det første skoledag for 260 nye elever på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, og for 35 af dem kommer det næste halve år til at stå i hestens tegn. De 35 unge har nemlig meldt sig til skolens grundforløb med særligt fokus på heste.

Øver på egen heste
På grundforløbet Dyrepasser | Hest, der i alt varer 23 uger, lærer eleverne blandt andet om hestens anatomi, fordøjelse og reproduktion. På skemæt er også et fag som staldteknik, der træner eleverne i at vedligeholde hestens omgivelser. Hver morgen begynder i stalden for at skabe rutine omkring de faste arbejdsopgaver, der hører hesteverdenen til. Og rutinerne bliver øvet på egne, medbragte heste.

”De af vores elever, der vælger at uddanne sig inden for hesteverdenen, lever og ånder for deres dyr. Så selvfølgelig skal vi have plads til, at de kan have deres egne heste med i skole, og vi oplever, at det giver en helt særlig dynamik i undervisningen, når eleverne kan relatere teorien, de lærer i klasseværelset, til deres egen hest, der står lige uden for i boksen,” siger skolens direktør, Claus Christensen.

Grundforløbet på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus er en af de to uddannelser i Danmark, der giver adgang til optagelsesprøven på træner- og berideruddannelsen.

/Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner