Marianne Nielsen og Camilla Schrøder
Det danske seniorlandshold kunne for små to uger siden rejse hjem fra de nordisk-baltiske mesterskaber i Finland med bronzemedaljer i baggagen. Det var bl.a. takket være indsatsen fra Marianne Nielsen, som tog chancen og sprang til på et afbud med to dages varsel, selvom hun aldrig havde startet på det niveau før.
Hun har delt sin personlige fortælling om den lange rejse og landsholdsdebut med Ridehesten.com:
Som Pippi Langstrømpe siger...
Mandag kl. 13.27 d. 13. august. Jeg er på vej hjem fra en Tysklandstur med vennerne, da der tikker en Messenger-besked ind fra Katja Berg. "Er du kvalificeret til at ride CIC2*?", "Vi mangler en rytter på holdet til nordisk" (NM).
Bum. Jamen jeg var skam kvalificeret på papiret, men havde ikke fået lov til starte 2* til DM i år af holdkaptajnen, så jeg regnede bestemt ikke med, at jeg måtte ride en tostjernet mesterskabsklasse. Jeg har aldrig redet en hel tostjernet og har slet ikke trænet til det. Men som Pippi Langstrømpe siger: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt! Hov, det er godt nok om to dage, men det finder vi nok ud af.
Velkommen på seniorlandsholdet
Katja skriver videre, at det lyder til at være OK, at jeg rider med. DRF betaler start og boks, og jeg kunne få lavet den frafaldne rytters færgebillet om til mig.
Okay! tænker jeg. Jeg ringer til holdkaptajn Kerstin Dallmann for at høre hende direkte ad, men telefonen tages ikke. Derfor sender jeg en SMS. Ville ikke gøre mere, inden jeg havde hendes ord for at det var OK. Kl. 16 får jeg endelig kontakt. Der bliver givet go, og jeg kan høre de andre over Messenger om, hvordan og hvorledes. Wow, jeg er på det danske seniorlandshold - det har jeg aldrig været før.
Lynpakning
Jeg havde endnu ikke redet, så jeg ville køre ud for at springe min hest, Pretty Princess, lidt. Kl. ca 17 finder jeg ud af, at der køres fra Sjælland allerede kl. 4 næste morgen. Bum, jeg bor i Sønderborg, ca 3,5 timers kørsel fra København. Så må jeg vist hellere køre i dag. Nu begynder det rigtig at blive stressende. Der skal pakkes i en lynende fart. Samtidig gives der informationer over Messenger, og jeg skal sende info om pas, adresse, størrelse på bil osv., imens jeg pakker. Heldigvis er jeg rimelig organiseret, hvad angår mine stævneting, og jeg havde været til dressurstævne om søndag for at starte MB0. Men det er lidt noget andet at skulle pakke til en uge, både til hest og rytter.
Ting, foder, hø, cykel bliver smidt ind i traileren, og af sted går det mod Sjælland, hvor Katja har sørget for, at jeg kan overnatte på den gård, hun har hest.
Noget af en færgetur
Kl. 22.30 ankommer jeg på gården. Princess kommer i boks, og jeg snakker kort med Katja, der så fortæller, at der skal sejles 9 timer med færge... Ja, okay. For det første skal vi ud på vores første rigtig lange rejse, og så 9 timer med færge. Puha, hvad har jeg rodet mig ud i?
Kan min hest stå stille så længe i traileren på færgen? Nå, jamen der er ikke andet for end at prøve det af.
Mobiltelefonen ringer kl. 03 tirsdag morgen. Ren nat udenfor, og der har været masser af regn om natten. Princess og Morty (Katjas hest: Vitan Van Alsingen) bliver læsset, og vi kører gennem store vandpytter på vej til Helena Graungaard, som Katja skal køre sammen med.
Der bøvles lidt rundt med at få alle Katjas ting til at være i Helenas bil og trailer. Men det så ud til at lykkedes, og ca. kl. 04 kører vi i konvoj mod Øresundsbroen. Jeg kører selv i min stationcar med trailer bagpå.
Forelsket i Lasse
Der køres over broen og nu ligger der en kæmpe strækning foran os op til færgen ved Kapellskär, nord for Stockholm. Ca 720 cm fra Øresundsbroen. Der bliver holdt
kontakt over Messenger mellem rytterne, og der gøres fællesstop undervejs, hvor hestene kommer ud at få strakt benene og tilbudt vand. Dette gjorde jeg hver 4. time. Princess tog det så pænt, og hun blev forelsket i Lasse (Niels Goldschmidts hest) under pitstoppene undervejs. Det var meget hård for mig at køre selv, så tidligt om morgenen. Det var ikke sjovt.
Jeg vil i øvrigt nævne, at jeg troede, det var dyrt at tanke sin bil i Danmark, men har nu skiftet mening efter at være på en svensk tankstation.
Bøvl med billetten
Desværre viser det sig, da vi er et godt stykke oppe i Sverige, at den færgebillet, jeg skulle have overtaget, ikke kunne laves om alligevel. Åh nej, har jeg nu kørt så langt, til ingen verdens nytte? Kerstin melder sig på banen og vil prøve at bestille til mig. Det lykkes – puha.
Tæt på færgen gør vi stop i nogle timer, hvor hestene kommer på fold og strækker benene.
Efter fælles middag og hygge med stedets ejere kører vi mod færgelejet. Kl. 22.30 skal vi sejle. og vi skal være der en time i forvejen.
Ved ankomst til færgen dukker der pludselig mange hestetransportere op. Der er åbenbart en del, der skal med denne færge. Jeg kører fint hen til færgelugen og giver booking nr. Den er booket til i morgen og ikke i dag. Nej nej nej. Men den meget søde dame i lugen ordner det (hun var også hestepige).
Roligt på dækket
Transporterne bliver installeret på båden. Nu er det hårdt at sige godnat til sin hest, som bare skal stå i en trailer i 9 timer. Det er ikke sjovt. Der sørges for god adgang til vand og hø, og jeg håber, at intet sker med dem i løbet af natten. Det var kun muligt én gang at tjekke til dem – kl. ca. 01.45. Men alt var roligt på dækket. Menneskene bevæger sig op til buffet, eller det der nu er tilbage af den, efter at alle langturschaufførerne har været der.
Jeg er fuldstændig mørbanket, og efter et bad falder jeg i søvn, så snart jeg lægger mit hoved på puden.
Færgen er i land om en time. Der er morgenmad på færgen og den er rigtig fin. Ankomst kl. 7.15. Hvor er det skønt at se sin hest efter alle de timer med uvished om, hvordan de tager det. Der gives mad og nyt rent vand og gøres klar til afgang.
Men det tager lidt tid at få tømt så stor en færge for person- og lastbiler. Vi aftaler at gøre stop, så snart vi kan, efter vi er sluppet ud af færgen, for at få hestene ud. Uh, det var tiltrængt. Lidt stivbenet, men alle heste friske. Det var dejligt.
Men hvor er boksen?
Byen, vi er ankommet i, hedder Nådendal. Stævnepladsen ligger i Ypäjä, ca 1,5 time derfra. Puha, nu begynder der at være lys for enden. Hm, men hvad er den præcise adresse på stalden? Vi finder stævnepladsen, og ingen ved rigtig noget. Men efter lidt tid lykkes det endelig at finde stalden. Ud med hestene. Men der er ingen boks til mig eller den rytter, jeg red i stedet for. Suk. Jeg ringer til staldmanageren – men hun kan ikke give mig noget svar, for hun kan ikke se, jeg er godkendt til start i FEI-systemet. Jeg bliver bedt om at ringe til sekretariatet. Jeg fortæller dem hvordan og hvorledes, og de vil finde ud af det.
Stress i stalden
Princess stresser nu helt vild, fordi hun ikke kan stå ved siden af sin elskede Lasse. Jeg spørger Katja, om hun vil bytte boks, og det vil hun gerne, men man må ikke bare bytte bokse. Det er et dopingspørgsmål. Jeg ringer til staldmanageren igen og hører, men de kan ikke give noget svar. Men de ville komme ned en halv time senere. Stress for mig og min hest i den ventetid. Kommer jeg nu til start, får jeg en boks? Der tages en tack-boks i brug (egentlig beregnet til udstyr og skabe). Jeg går lidt ud med Princess, for at få lidt ro på hende. Hun boksevandrer eller væver, når hun stresser. Dette er en enorm stress-faktor for mig også. Jeg ønsker, at min hest skal være glad og tilfreds. Heldigvis går det ikke udover, at hun drikker og spiser. Men man kan godt se fysisk på sin hest, at de har stået så meget.
Staldmanageren kommer og godkender, at vi bytter rundt på hestene. Endelig lidt ro over feltet. Men stadig intet om, hvorvidt jeg kommer til start. Der oprettes en dansker-lejr med telt, og man indretter sig på bedste vis. Tirsdag aften går på hæld, og jeg falder om i min bil. Træt med træt på.
Dressur som en drøm
Onsdag. Ny dag, nyt held. Dagen går med at organisere og orientere sig. Jeg vælger at ride let dressur i stævneområdet, og Princess går som en drøm. Hvor lækkert efter al den stress, at ens hest bare fungerer, når man sætter sig op på den.
Så jeg jokede til de andre, at hvis hun gik sådan her til konkurrencen, ville hun gå til 19 straf. Det var dejligt med en lidt rolig dag. Men Princess fik stadig momenter, hvor hun stressede i boksen. Hun står også lige under en luftudsugning, som kører konstant. Den var nok til at stresse mig. Jeg måtte hele tiden være obs på hende, og Niels' kone Cathrine var så sød at skrive til mig, når Princess var utilfreds. Så kunne jeg tage ned og tage hende lidt ud og gå og græsse. Heldigvis havde hun også momenter, hvor hun slappede af.
Der var dog øjeblikke, hvor jeg overvejede at sove foran boksen i håbet om, at det kunne give hende mere ro. Hun er meget obs på mig eller den hest, hun nu forelsker sig i. Her til dette stævne var det så Lasse.
Klar til stævnestart!
Det var et kæmpe område, hvor staldene og stævneområdet var. Det var en slags hesteskole, og alle stalde var bare blevet tømt, så alle de nordiske lande kunne komme med deres heste. Staldene lå ca. 500 m fra stævneområdet, og der var super ridestier hele vejen. På disse veje kunne man også møde folk i sulkyer.
Torsdag. Dagen i dag ville der være familization på de dressurbaner, som vi skulle konkurrere på. Der begynder i dag at snakkes om, hvilke underlag og bluser vi skal have på. Jeg har af gode grunde intet udstyr fra DRF med flag og sponsorer på. Men Kerstin, holdkaptajn, ville møde op lige før familization og have lidt med til mig. Det lykkedes lige at få skiftet bluse ved siden af opsadlet hest og afsted mod stævnepladsen det gik.
Holdkaptajn holdt øje med os, og hun var tilfreds med at se os. Det var dejligt at høre. Specielt som debutant, både på landsholdet og i 2*.
På skridtturen hjemad skulle vi lige ind forbi horseinspection. Alle heste gik fint igennem uden problemer.
Det blev også til en tur i de to rideudstyrsforretninger i byen. Det er jo ikke fordi, vi mangler noget...
Der blev holdt møde for seniorerne om aftenen, hvor også startrækkefølgen blev offentliggjort af holdkaptajn. Niels, mig, Helena og Katja. Yderligere blev der blev aftalt at gå terrænbanen sammen næste morgen. Aftenen sluttede på en lokal bodega, hvor der blev serveret overraskende god mad. Ellers var jeg ret dårlig til at få spist ordentligt. Hele tiden var der noget, der skulle ordnes, eller en hest, jeg skulle gå med. Så en pizza var mere end velkommen.
Fredag – dressurdagen
Endelig kom dagen, hvor vi skulle ride. Jubii. Vi startede dog lige dagen op med en tur gennem terrænet, som Lars Christensson havde designet. Vi mødte ham også godt igang derude. Jeg synes, banen var fantastisk. Banen byggede langsomt hesten op til mere tekniske spørgsmål, 3 x vand-kombinationer (en vi aldrig havde trænet før), ridning i terræn og ind på stævneområdet. Nøj, den bliver spændende at ride. Umiddelbart synes jeg ikke, der så ud til at være noget, vi ikke kunne klare.
Dressuren startede til middag, og jeg skulle ride 13.10. Princess skulle gøres klar og flettes op. Hun stressede virkelig meget. Det var med livet som indsats, at jeg fik hende flettet – hun kastede sig frem og tilbage. Men det lykkedes. og ponymor Marie fra Bornholm kom mig til undsætning, og med en sliksten stod vildhesten nu from om et lam. Jeg kunne blive færdig og så red vi afsted mod opvarmningen.
Niels var den første i ilden, men nåede desværre ikke at se ham. Opvarmningen på Princess gik godt på trods af, at hun op til havde været helt oppe at køre.
Foreløbig tredjeplads
Vi red op af midterlinjen og skulle derefter ride skråt igennem i middeltrav – jeg vil sende hende godt ud af hjørnet, og hun går i galop. Får dog stoppet hende og vist middeltrav i den anden halvdel af øvelsen. Travprogrammet var ellers fint. Jeg følte, jeg fik god rytme og bæring. Lidt kiks i skridt. Kunne mærke, hun her spændte sig lidt, og jeg turde derfor ikke ride middel- og fri skridt helt ud. Ved optagning før trav tripper hun så. Galopprogrammet var rigtig godt. Jeg havde været ret nervøs angående kontragaloppen, som man rider i firkanter, om hun ville changere, fordi vi lige havde startet MB0 om søndagen. Men hun blev ved mig og gjorde det så fint. Alt i alt var jeg rigtig godt tilfreds med vores indsats. Kerstin var også tilfreds, og det er altid dejligt at gøre chefen glad.
Den ene dommer belønnede os med 73%, hvilket var en førsteplads og den anden med 69%, som svarede til en tredjeplads. Så vi landede på plads 3 med 0,1 op til andenpladsen.
Helena og Katja gjorde også en rigtig fin dressur, og holdet lå samlet på en tredjeplads.
Kl. 17 var der Åbningsceromoni. Alle tre hold fra Danmark skulle ind og vise flaget. Det var også en ny oplevelse for mig.
Lørdag – springdagen
Jeg lagde dagen ud med at gå terrænbanen igen. Vi havde nu fået data på banen. 3500 m i tempo 550m/minut, så optimal tid var 6.11. Vi havde dog alle på holdet målt banen til at være ca 100m længere, end den officielle opmåling. Stadig synes jeg godt om banen. Man kan godt ændre mening, jo flere gange man går den, eller finde ud af, at den kombination faktisk er sværere, end man først havde set. Jeg tænker på nuværende tidspunkt, at det eneste sted, vi evt. ville få udfordring, ville være på en kombination med spring over træstamme (A), nedad mod vand med udspring (B), smalt spring i vand (C) og triplebrush direkte efter vand. En sådan kombination havde jeg aldrig redet før.
Princess har stadig momenter med boksvandring og vævning.
Fem bomme
Jeg får et ganske dårligt ridt. Ridebanespringningen er min svage disciplin, og det skulle også vise sig i dag. 5 bomme blev det til, og jeg var ved at glemme sidste forhindring. Men jeg kom trods alt helt igennem, og heldigvis må man tage alle de bomme, man vil, og stadig komme i terrænet, når vi snakker international military.
Vores ridt blev filmet, og til rytterbriefing om aftenen snakker vi det igennem som hold. De andre ryttere fortæller også, at den psykologiske faktor spiller en enorm rolle. De har selv oplevet at pille en hel springbane, men at jo flere gange, de er med på holdet, jo bedre bliver man til at håndtere, at andre også er afhængige af ens indsats. Så de får lidt gejst i mig igen, efter jeg føler, jeg har svigtet dem.
Man rider fire ryttere, og de tre bedste resultater bliver talt sammen til holdkonkurrencen. Jeg lå i den gode ende på førstedagen, og i den anden halvdel dagen efter. Ups. De andre leverede en god indsats, og Katja rykkede op på en tredjeplads efter en fejlfri springning.
Holdkaptajn siger, at jeg bare kan tage en rolig tur rundt på terrænbanen dagen efter og nyde det, da de andre er meget mere rutineret end mig og nok skal levere varen. Intet pres på mindre skuldre – dejligt.
Søndag – den sjove dag!
Terrændagen. Niels er den første, der går til start. Han og Lasse leverer et super ridt og kommer igennem med tidsfejl. Han når lige at fange mig, inden jeg bliver sendt afsted, og fortæller om sin tur og opfattelse af ruten.
3-2-1-GO! Afsted det går. Princess lægger ud med at tøve på første spring, en sort/hvid kasse, der står i skygge/sol. Jeg holder benene ved hende, og hun går over.
Vi finder en god rytme, og alt kører bare, som det skal. Hun kommer nemt igennem kombinationer, som rigtig mange senere viser sig at have problemer på. Jeg nyder turen. På det kompleks, som jeg nævnte tidligere, som vi ikke havde prøvet at ride før, snubler Princess i vandet. Jeg formår ikke at være skarp nok til at få hende videre på den smalle forhindring i vandet (C), så vi får et stop. Øv. Nå ja, holdet er ikke afhængigt af mig. Men det ville have været rart med et MER-resultat (adgangsgivende til sværere niveau). Men vi laver en lille volte og fortsætter, som om intet er hændt.
Doping-kontrol
Vi kommer i mål 1 minut over optimumtiden, og med det samme bliver der sagt til mig, at jeg skal i dopingkontrol. Så en mand følger mig så som skyggen, mens jeg køler hest ned og går med hende, indtil prøverne er taget. Endnu noget nyt.
Princess og jeg bliver ledt ind i en lukket stald, hvor hun kommer i en boks for at hun kan tisse. Dette indsamles og lægges i to flasker. Min skygge og en dyrlæge er til stede. De beder mig om at overvåge, hvordan han hælder urinen i flasker og får dem forsejlet. Dyrlægen tager omkring syv blodprøver, som også forsegles og nummereres, hvilket jeg alt sammen skal godkende. Princess falder helt til ro i den lukkede stald og opfører sig eksemplarisk.
Vores samlede strafpoint ligger nu på ca. 96. 20 strafpoint pga. stoppet og den tid, vi overskred optimumtiden med.
Bronzemedaljer
Det viser sig så, at Helena bliver sprunget ud af sadlen og falder af. Åh nej. Jeg møder hende efter dopingkontrollen, men heldigvis er der intet sket hest eller rytter. Katja kommer super igennem terrænet. Så hun ender på en andenplads i den åbne CIC2*. Superflot!
Der går nogle timer, så er der sejrsceremoni. Det viser sig, at vi får bronze! Wow. Altid dejligt at komme hjem med lidt.
Igen er der bøvl med påklædning, da jeg ikke har en DRF-sponsoreret rød stævnejakke som de andre. Så jeg må låne af en ponyrytter. Hele holdet og holdkaptajnen er på banen, og det er ret fedt at stå der på stadionet og blive hyldet.
Lige efter ceremonien skal Kerstin med flyet hjem, så hun forlader os.
Champagne på færgen
Resten af dagen går med at pakke og gøre klar til rejsen hjem. Færgen går kl. 22.30 og igen venter 9 timers sejlads forude. Jeg kører igen hen til billetlugen og giver mit booking nr. Hun oplyser mig om, at billetten ikke er korrekt booket. Åh nej – hvad nu? Så jeg skal betale 371 Euro (~2.750 Dkr) for at få lov til at komme med?
Det skal lige siges, at der allerede er betalt 3.700 Dkr for tur-retur. Jamen, man vil hjem, så man betaler og ser glad ud.
Hestene pakkes i 'seng', og rytterne går i buffeten. Denne gang masser af mad. Ponyrytter Astrid Skovgaard havde vundet guld for pony og gav derfor champagne på færgen.
Rytterne rundede ugen af, og så var det til køjs. Jeg havde fået en luksushytte foran i skibet med vinduer, man kunne kigge ud af fra sengen. Men man er alt for træt til at værdsætte den luksus efter en meget hård uge.
Kl. 8 kørte vi fra havnen. Hestene luftes igen, og næsen vendes mod DK. Der gøres igen pitstop undervejs med hestene ude.
Jeg beslutter mig for at overnatte på Sjælland igen. Vil ikke køre de 3,5 timer ekstra, som den sidste del tager. Katja inviterede mig med til sin velkomstfest med venner og familie. Dejlig mad og søde mennesker. Dejlig aften. Efter en uge med en stationcars bagagerum som seng var en rigtig seng meget værdsat.
Op igen kl. 8 og så den sidste del af rejsen hjem på 3,5 timer. Princess kom hjem på fold med sin veninde og gensynsglæden var stor.
En lang rejse er slut. Mange oplevelser rigere – både gode og dårlige. Vil jeg gøre det igen? Ja da. Sådan en chance må man ikke lade gå sin næse forbi.
Men økonomien er også en stor faktor i dette. Turen har kostet mig ca. 10.800 kr.
Næste gang håber man, at der bliver tænkt på en lidt før, så man rent faktisk kan forberede sig (og spare op).
